stress Tag

Jeg har en høne at plukke med region hovedstaden. Jeg beklager. Dagens indlæg vil bevæge sig langt fra det positive toneleje, som jeg forsøger at få til at dominere mine indlæg på bloggen. Dette er muligvis ikke for sarte sjæle - og derfor bør der kun læses videre, hvis man kan bære over med en midlertidig hysterisk furie.

Så er tiden for julestress over os. Nu er vi (endelig) gået ind i December. Det betyder for mange hygge med familien, aktiviteter, gaver og julesalmer. Altsammen ting, som man kan blive rigtig glad i låget over. Hvis altså man ikke i forvejen er presset med arbejde, holde huset sammen, eller som jeg, er gået ned med stress. Med julen kommer en masse aktiviteter, og som stressramt kan det være svært at holde skuden lige i vandet. Derfor er juletiden en fantastisk mulighed for at øve sig i at være selvbeskyttende og selvkærlig. Også selvom man ikke nødvendigvis kan alt det, man synes man skal.

Jeg er igang med en serie, som handler om hvor udbredt stress er. Tidligere har jeg bragt to indlæg i samme serie.  Denne serie består af nogle personlige beretninger om folks oplevelser med stress - hvordan de oplevede stress, hvad de gjorde for at få det bedre, og deres råd til de folk derude, der dealer med eller er pårørende til en person med stress. Dagens indlæg er skrevet af Linda, som er 44 år.

Jannik, 32: Personlige oplevelser med stress. Jeg er igang med en serie, som handler om hvor udbredt stress er. Tidligere bragte jeg Vibeke fra ByGuldager's personlige oplevelse med stress. Denne serie består af nogle personlige beretninger om folks oplevelser med stress - hvordan de oplevede stress, hvad de gjorde for at få det bedre, og deres råd til de folk derude, der dealer med eller er pårørende til en person med stress. Dagens indlæg er et interview med Jannik, som er 32 år, og er endelig kommet ud af stressens kløer.

Gæsteblogger ByGuldager: Personlige oplevelser med stressBillede fra ByGuldager's blog. I de næste par ugers tid vil der komme en serie her på bloggen som omhandler hvor udbredt stress er. Denne serie består af nogle personlige beretninger om folks oplevelser med stress - hvordan de oplevede stress, hvad de gjorde for at få det bedre, og deres råd til de folk derude, der dealer med eller er pårørende til en person med stress. Dagens indlæg er skrevet af en blogger, som jeg selv elsker at følge med hos, og så er hun faktisk også med på Curra Me's hormonforløb!

Alle der kender mig ved, at jeg spiser MANGE kosttilskud. Især nu, for at behandle mit stress og tidligere for at modvirke depression og angst - som jeg heldigvis er helt fri fra nu. Allerede da jeg begyndte LCHF livsstilen, begyndte jeg at tage en del kosttilskud. Dette gjorde jeg, fordi når man ikke kan få sindssygt mange kulhydrater ind, kan man godt mangle nogle ting i sin kost. Vitaminer, elektrolytter osv. Derfor var det meget nærliggende for mig, at prøve at behandle min stress med - kan du gætte det? Ja, nemlig, kosttilskud! Dels fordi jeg helst undgår al form for klinisk medicin, hvis jeg kan komme uden om det. Dels, fordi jeg mener at kroppen simpelthen bare har bedre af at man prøver at supplere kroppens eget ønske om homostase og balance, på en naturlig måde... frem for at maskere symptomer på ubalancen der findes i ens krop..

Selvkærlighed. I get it. Det er det nye sort anno 2017. Det bliver skrevet vidt og bredt om, at vi skal huske at elske os selv. Vi pudser alle sammen glorien, tager et selfie (red. 200 selfies, og udvælger det pæneste) med et kæmpe smil og skriver 'Jeg har smilerynker, og hvad så? Jeg elsker mig selv og alle mine striber! #selflove #selvkærlighed #duergodnoksomduer' Det er smukt, at vi prøver at minde os selv om at være selvkærlige. Også selvom at det bliver gjort som en stor, fed ønskeløgn på sociale medier. I sidste uge skrev jeg om det hormonforløb, jeg er på med Currame. Et af de helt store fokuspunkter var selvkærlighed, så derfor synes jeg at det er på tide, at reflektere lidt mere over udtrykket.