Sidste år d. 23 December cirka på samme tidspunkt som nu.

Det var fra Max, som jeg havde haft min første date med, kun et par dage forinden. Vi havde ikke engang haft vores første kys.

Dette år har været et år med ‘path of least resistance’.
Uden at det var en beslutning for mig, så er det faktisk det, som hele året har handlet om. At lade være med at kæmpe så meget.
At gå med strømmen. At gå med det, som føles naturligt.

Det lyder let nok

Måske, men det er det faktisk ikke. For hele livet har jeg faktisk været vant til at kæmpe. Så meget så da jeg mødte Max, så kunne jeg simpelthen ikke tro på ham. Jeg kunne simpelthen ikke tro, at han var alt det, han virkede til. Fordi han er bare en ener, virkelig. Cirka tre måneder inden jeg mødte ham, havde jeg skrevet en liste (en meget lang liste) med alt det, jeg ønskede i en partner. Det har jeg fundet i Max – og det er skræmmende.

Så skræmmende at jeg brugte stort set halvdelen af 2019 på, at være i tvivl om, jeg overhovedet kunne holde ud at være i det.
Hvor skørt lyder det lige?

Path of Least Resistance

Hvis du ikke kender til udtrykket, gør det ingenting. Det er noget man bruger meget i manifestation. Det handler meget om at gå med det, der føles lettest og mest natuligt. Men selvom at path of least resistance er den vej, der er let, så betyder det ikke altid at det er let, at gå den lette vej… Hvis man er vant til at kæmpe.
Hvis man er vant til at være den, som er offeret. Hvis man er vant til at være den, som altid oplever modstand og opposition.

For mig var dette virkelig et år hvor jeg har arbejdet på at lære, at nogengange er det okay bare at være til. At bare være elsket. At ikke have drama. At tillade et andet menneske, at virkelig elske en og være der for én. Jeg tror aldrig rigtigt det er lykkedes for mig før nu. Jeg er ikke sikkert på at det helt er lykkedes for mig endnu heller, men jeg ved, at jeg er blevet meget bedre til det. Path of least resistance er blevet, for mig, en opgave om at bare være. At flyde med det, som føles mest naturligt, selvom det mest naturlige er mega skræmmende.

 

For et år siden

For et år siden var jeg single, skulle til at fylde 30, kunne ikke leve af mit arbejde og anede ikke hvad der lå i kortene for mig.

For fem måneder siden fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Sekundet inden jeg skulle vende den graviditetstest om og se resultatet tænkte jeg ‘det er et elendigt tidspunkt at få en baby på. Hvad fanden tænkte jeg på. Jeg aner ikke hvad jeg vil. Er jeg overhovedet klar til at comitte til det her forhold? Nej nej nej. Det går slet ikke det her.”

Og sekundet jeg vendte den, gik jeg totalt blank. Jeg vidste med det samme, at vi skulle have denne her baby. Og at Max ville blive en fantastisk far. Og at det nok skulle blive godt. Men samtidig var jeg også RÆDSELSSLAGEN.

Denne gang var det meget let at blive gravid

Det var faktisk den første måned, jeg tænkte ‘vi prøver lige at have sex omkring dér jeg tror, jeg har ægløsning, så ser vi’…. Som om at det var et eller andet sjovt kemiforsøg… Jeg har tidlig haft det tæt inde på kroppen, at have svært ved at blive gravid, og den frygt der kom med det. Jeg havde aldrig i mit levende liv troet, at graviditeten ville komme springene, så snart jeg gav den åbne kort for at rent faktisk lande.

Men vi var klar. Vores lille bønne var klar. Easy. Path of least resistance. 

Mit liv har forandret sig fuldstændigt på et år

Præcist som året før. Og året før det.
Vi har så travlt med, at alting skal gå hurtigt. At vi vil se resultaterne nu. At der skal ske noget.
Men så mange er os er så skide bange for, hvad der rent faktisk sker, hvis de tør at kaste sig ud i livet.
Jeg kan kun sige af min egen erfaring, at livet ALDRIG har skuffet mig, når jeg har turdet at være lidt modig.

Hver dag, hver måned og hvert år er blevet bedre og bedre. Selvom det i øjeblikke har føltes hårdt, selvom der har været tidspunkter hvor jeg har tænkt at det hele var noget rod. Selvom man på de tidspunkter tænker ‘hvordan skal det her nogensinde løse sig’ eller ‘jeg er et dårligt menneske’ eller ‘hvad fanden er det jeg har gang i’ – når man ser tilbage på det, så har det været den vildeste, smukkeste og ja – bedste år nogensinde. Ligesom året før det. Og året før det.
Siden jeg valgte at sige ja til udviklingen. Valgte at tage et leap of faith.
Siden da, er jeg blevet bedre og bedre til det. Det vil jeg anbefale til alle og enhver. Tag et leap of faith. Gør noget der gør dig lidt nervøs.
Giv dig selv lov til, at satse på dig selv.

Det er mit bedste råd til dig ❤️

Hvad er det fedeste der er sket i dit 2019?

Følg med 🙏🏻

Vil du følge med i mine projekter i 2020? Du kan læse om mit nyeste forløb lige her. Vil du gerne have besked, når jeg poster nye blogindlæg? Så følg med på min facebook lige her.

Leave a Comment:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.