Statusopdate

Vi er nu i de sidste dage af 2017, og det er derfor på tide at lave et tilbageblik lidt over året, som er forbi. Når jeg ser tilbage på det sidste år, så kan jeg næsten ikke tro at alt der er sket, kun er sket på et enkelt år. Det har været et fantastisk, et udviklende og et FORFÆRDELIGT år. Alt sammen i en pakke, som et meget bittert kinder æg.

Jeg har en høne at plukke med region hovedstaden. Jeg beklager. Dagens indlæg vil bevæge sig langt fra det positive toneleje, som jeg forsøger at få til at dominere mine indlæg på bloggen. Dette er muligvis ikke for sarte sjæle - og derfor bør der kun læses videre, hvis man kan bære over med en midlertidig hysterisk furie.

Mig og min sygemelding: det er nu 5 måneder siden jeg blev 'sygemeldt' med stress. Det vil sige, at jeg gik på sommerferie på mit studie og trak stikket ud i forhold til mit firma, mine venner, al aktivitet, overskud... Det hele. Jeg har jo løbende lavet status opdateringer, for at fortælle ærligt om, hvor jeg er i mit forløb, hvilke ting går godt, hvilke der går ad h******* til.

Og hermed til en vigtig status update. Fødderne er netop lige landet på dansk jord, og derfor syntes jeg at det var på sin plads at gøre status med hvordan alting går! Jeg har skrevet løbende her på bloggen, hvordan det gik med at rejse med stress. Blandt andet har min stigende bekymring angående min stress relaterede vægtøgning været oppe og vende. Derfor måtte der også straks gøres status på den helt faktuelle status på vægten, samme dag jeg kom hjem!

Snydt - ganske enkelt. I en alder af 28 vintre, sidder jeg og har mit andet stress nedbrud. Og jeg føler mig snydt. Snydt for ungdom, snydt for skønhed (for ved gud er det nytteløst, at være i sit livs bedste kropsform og ikke engang at kunne vise den frem!) og snydt for sommer. Ikke at der har været meget sommer i år, men det havde været rart, at i den smule sommer der var, at man kunne have haft overskudet til at gå ud. Sidde på en strand og grille med de næreste, mens man nød et glas rosévin. Men ikke mig, nej. Jeg sidder herhjemme, på min sofa, fordi jeg ikke kan 'overskue' andet. Og når jeg putter overskue ind i disse fine tegn ' ' så betyder det, at jeg bruger ordet overskue, fordi jeg ikke ved hvordan ellers jeg skal forklare det. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst - men min krop har ikke lyst. Hvis jeg får den fantastiske idé at begive mig ud fra lejlighedens fire vægge (figurativt) så får jeg angst, min hjernetåge bliver forværret gange 20 - og dette står på i dagevist.

En lille historie om, hvorfor jeg gik ned med stress og binyretræthed

Der var engang hvor jeg troede at vejen til sundhed var snor-lige. Den rigtige mad, masser af motivation og træning. Først og fremmest handlede sundhed kun om spejlbilledet der kigger tilbage på én. Nogen gange i vores bestræbelse på perfektion, kan vi godt helt glemme at lytte til vores sjæl og til vores krop. Det var netop hvad jeg gjorde, da jeg startede min sundhedsrejse. For alt i verden, skulle min vægt ned og ramme under 60 kg... Men helst 55 kg (den glorificerede gymnasievægt - vi kender den alle). Denne bestræbelse var alt opslugende og jeg spiste hverken nok til at varetage min krop, eller mit sind. Sagen er, at det i virkeligheden stresser kroppen rigtig meget, hvis man fuldstændigt ændrer sin kost, som jeg gjorde, fra de ene dag til den anden.