Depression

Jeg tvivler på at jeg er den eneste som har oplevet at ikke føle sig hørt af min læge. Desværre har jeg ofte følt sådan både under mit sidste stressforløb, men sandeligt også dette. Det er svært, når mange af ens symptomer falder indenfor kassen 'stress', men man selv føler, at det ikke blot er dét som er på spil. Når man så føler, at man ikke bliver hørt indenfor den traditionelle lægeverden, må man ty til selvtægt. Så at sige. For mig har det betydet at jeg har forsøgt at kurrere min stress / binyretræthed / hvad nu end der er galt med mig, med blandt andet:

Min yndlings opskrift med kimchi! For lidt tid siden skrev jeg dette indlæg om kimchi, og dens fantastiske probiotiske egenskaber samt opskriften på kimchi! På min facebookside blev jeg så spurgt, hvad man kan spise kimchi til. Jeg, personligt, kan finde på at spise kimchi rent (flere gange om dagen) men det er selvfølgelig ikke alle, som har samme passion for kimchi som jeg.

Jeg står overfor en skillevej og et dilemma - hvad skal der ske med mit liv? Denne rejse jeg har været på den sidste måned har været fantastisk. Ind imellem har det også været rigtig svært. Man bliver sat på prøve når der er så mange fantastiske oplevelser der bare venter på, at du tager imod dem. Men når man er gået ned med stress, er det ikke altid at man - kan - tage imod dem.

Dette indlæg er part 2 ud af 2, som handler om at være ung med stress. Det første indlæg finder du her og handler om hvorfor man går ned med stress som ung. Part 2, altså dette indlæg handler om hvad, der gør det særligt svært at være ung med stress. Disse indlæg kan meget vel tage førstepladsen som det sværeste indlæg, jeg har skulle skrive i min tid som blogger. Selvom det selvfølgelig efterfølges stærkt af indlægget om stressrelateret vægtøgning.

"Vær du glad for, at du lærer de her ting i så tidlig en alder!"

Den har jeg hørt, mange gange. Gerne i psykologstolen. Mange får sikkert at vide, at gå ned med stress er en god ting. Jeg har selv sunget du-lærer-så-meget-af-at-have-stress sangen. Og jovist, der er mange ting man lærer ved at gå ned med stress. Man lærer at kende sig selv, sine grænser, og hvilke ting der betyder noget for en. Hvilke venner man kan regne med.

Dette indlæg er part 1 ud af 2, som handler om at være ung med stress. Dagens indlæg handler om hvorfor man går ned med stress som ung. Part 2 vil handle om hvad, der gør det særligt svært at være ung med stress. Disse indlæg kan meget vel tage førstepladsen som det sværeste indlæg, jeg har skulle skrive i min tid som blogger.

Men tro min natur, hvorfor stoppe mens legen er god.

Grunden til at netop dette indlæg er svært at skrive, er på grund af det respons jeg er bange for at få for det. Allerede i den korte tid denne blog har eksisteret, føler jeg at den har fået sin modvind. Dette indlæg kan også hurtigt dele vandene. Til dette vil jeg sige, jeg ønsker på ingen måde at neglicere andres oplevelser med stress. Hverken dem, som føler de hører til i den kategoriserende gruppe 'unge', eller dem, som ikke gør.

Dagens indlæg ligger fokus på depression. Jeg synes det er et enormt vigtigt emne at få belyst, og da søde Anne skriver meget om emnet på sin egen blog, har jeg bedt hende om at lave et indlæg til min blog om depression. Den kæmpe stjerne hun er, har sagt ja! Jeg er ellevild over dette indlæg, og håber i tager jer god tid til at læse det. - Sarah Tenna

Girlinterrupted.dk

Jeg har fået den store ære at overtage Sarahs fine domæne i dag. Normalt sidder jeg bag tasterne på girlinterrupted.dk, hvor jeg skriver om depression og livets andre herligheder. Ja, ironi kan forekomme. Det gør måske ikke depressionen lettere, men det gør den lidt mere tålelig. Her på matriklen, har jeg fået fornøjelsen af at blogge om depression - eller frygten for den.