Binyretræthed

Jeg tvivler på at jeg er den eneste som har oplevet at ikke føle sig hørt af min læge. Desværre har jeg ofte følt sådan både under mit sidste stressforløb, men sandeligt også dette. Det er svært, når mange af ens symptomer falder indenfor kassen 'stress', men man selv føler, at det ikke blot er dét som er på spil. Når man så føler, at man ikke bliver hørt indenfor den traditionelle lægeverden, må man ty til selvtægt. Så at sige. For mig har det betydet at jeg har forsøgt at kurrere min stress / binyretræthed / hvad nu end der er galt med mig, med blandt andet:

Dette indlæg er part 2 ud af 2, som handler om at være ung med stress. Det første indlæg finder du her og handler om hvorfor man går ned med stress som ung. Part 2, altså dette indlæg handler om hvad, der gør det særligt svært at være ung med stress. Disse indlæg kan meget vel tage førstepladsen som det sværeste indlæg, jeg har skulle skrive i min tid som blogger. Selvom det selvfølgelig efterfølges stærkt af indlægget om stressrelateret vægtøgning.

"Vær du glad for, at du lærer de her ting i så tidlig en alder!"

Den har jeg hørt, mange gange. Gerne i psykologstolen. Mange får sikkert at vide, at gå ned med stress er en god ting. Jeg har selv sunget du-lærer-så-meget-af-at-have-stress sangen. Og jovist, der er mange ting man lærer ved at gå ned med stress. Man lærer at kende sig selv, sine grænser, og hvilke ting der betyder noget for en. Hvilke venner man kan regne med.

Dette indlæg er part 1 ud af 2, som handler om at være ung med stress. Dagens indlæg handler om hvorfor man går ned med stress som ung. Part 2 vil handle om hvad, der gør det særligt svært at være ung med stress. Disse indlæg kan meget vel tage førstepladsen som det sværeste indlæg, jeg har skulle skrive i min tid som blogger.

Men tro min natur, hvorfor stoppe mens legen er god.

Grunden til at netop dette indlæg er svært at skrive, er på grund af det respons jeg er bange for at få for det. Allerede i den korte tid denne blog har eksisteret, føler jeg at den har fået sin modvind. Dette indlæg kan også hurtigt dele vandene. Til dette vil jeg sige, jeg ønsker på ingen måde at neglicere andres oplevelser med stress. Hverken dem, som føler de hører til i den kategoriserende gruppe 'unge', eller dem, som ikke gør.

Man skal reflektere. Jeg skrev i sidste uge et lille indlæg om, hvordan det egentlig føles at være gået ned med stress - på en af de dårlige dage. Hvis du ikke har læst det endnu, kan du gøre det lige her! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at når først man er gået ned med stress, så er vejen til bedring ikke en lige linje. Det glemmer jeg selv, rigtig ofte. Jeg bliver overvældet af 'de dårlige tider' og tænker, det betyder at jeg simpelthen er gået i regression. Oftest med rigtig meget navlepilleri tænker jeg over, alle de ting jeg har gjort forkert, siden jeg nu er gået tilbage.

Snydt - ganske enkelt. I en alder af 28 vintre, sidder jeg og har mit andet stress nedbrud. Og jeg føler mig snydt. Snydt for ungdom, snydt for skønhed (for ved gud er det nytteløst, at være i sit livs bedste kropsform og ikke engang at kunne vise den frem!) og snydt for sommer. Ikke at der har været meget sommer i år, men det havde været rart, at i den smule sommer der var, at man kunne have haft overskudet til at gå ud. Sidde på en strand og grille med de næreste, mens man nød et glas rosévin. Men ikke mig, nej. Jeg sidder herhjemme, på min sofa, fordi jeg ikke kan 'overskue' andet. Og når jeg putter overskue ind i disse fine tegn ' ' så betyder det, at jeg bruger ordet overskue, fordi jeg ikke ved hvordan ellers jeg skal forklare det. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst - men min krop har ikke lyst. Hvis jeg får den fantastiske idé at begive mig ud fra lejlighedens fire vægge (figurativt) så får jeg angst, min hjernetåge bliver forværret gange 20 - og dette står på i dagevist.

Hvad er en 'anti stress diæt'

Som navnet antyder, så handler 'anti stress diæt' simpelthen om at spise, så din krop oplever så lidt stress som muligt. Dette betyder at man balancerer sine måltider således, at din krop får alle de makronutrienter som den skal bruge, for at have det godt og balancere dine hormoner. Når du har stress eller binyretræthed sker det, især i de senere etaper, at dine hormoner simpelthen kommer helt ud af wack.

Som opfølgelse på indlægget i sidste uge samt min video på min youtubekanal, vil jeg fortælle lidt om min oplevelse med at gå til biopat. Det er måske ret relevant at vide lidt mere om mine symptomer og hvordan jeg har gået og haft det. Dette kan du læse om her. Hvor om alt er, selvom jeg ikke er blevet testet for binyretræthed (igen, dette går jeg i dybden med på indlægget her) har jeg en del symptomer, som tyder på, at dette er hvad jeg lider af. Da jeg til at starte med gik til min læge og nævnte dette for ham, fik jeg først at vide, at han ikke vidste hvad binyretræthed er.... men at der ikke kunne være noget galt med mine binyrer på baggrund af de tests vi tog....