• No products in the cart.

Binyretræthed

For et par dage siden, skrev en person som havde læst min blog og spurgte, hvordan han kunne hjælpe folk med stress. Han havde selv oplevet at flere i hans netværk var gået ned med stress. Det er et faktum, at flere og flere går ned med stress. I skrevne øjeblik er  35.000 sygemeldt med stress, og mellem 250.000 - 300.000 danskere oplever en voldsom grad af stress. Denne person ønskede at kunne rådgive folk der var gået ned med stress, således at de kunne blive raske. Sådan som en side-ting ved siden af sit arbejde. Jeg sagde at det var skønt at han ville engagere sig i at hjælpe folk med stress. Jeg anbefalede ham at han kunne uddanne sig som evt. stress coach eller Health Mentor som jeg, for at få de nødvendige værktøjer til at kunne hjælpe. Men han ville, som han selv formulerede, gerne lave det udenom sit arbejde (som i øvrigt ikke er sundheds eller mental hebreds-orienteret), som sådan en 'side ting' ved siden af sit arbejde - og altså derfor rådgive folk med stress, uden uddannelse i området. Og til det kunne jeg kun side, LAD VÆRE. Mange stressede får masser af 'gode råd' fra deres omgangskreds. Men det man skal vide er, at stress er en MEGET kompleks sygdom, og man kan ikke bare winge rådgivning, hvis man hverken har faglig viden på området, eller selv har oplevet hvad, stress gør ved vores krop. Det kan simpelthen gøre MEGET mere skade en gavn. Det er derfor at der findes uddannelser på området. Men det skal selvfølgelig IKKE betyde, at man ikke kan hjælpe folk med stress, hvis man ikke har uddannelse eller selv har oplevet at gå ned med stress. Derfor har jeg lavet en liste med ting du  KAN gøre, hvis du kender én som er gået ned med stress. Og der er i øvrigt masser!

Dette indlæg er part 2 ud af 2, som handler om at være ung med stress. Det første indlæg finder du her og handler om hvorfor man går ned med stress som ung. Part 2, altså dette indlæg handler om hvad, der gør det særligt svært at være ung med stress. Disse indlæg kan meget vel tage førstepladsen som det sværeste indlæg, jeg har skulle skrive i min tid som blogger. Selvom det selvfølgelig efterfølges stærkt af indlægget om stressrelateret vægtøgning.

"Vær du glad for, at du lærer de her ting i så tidlig en alder!"

Den har jeg hørt, mange gange. Gerne i psykologstolen. Mange får sikkert at vide, at gå ned med stress er en god ting. Jeg har selv sunget du-lærer-så-meget-af-at-have-stress sangen. Og jovist, der er mange ting man lærer ved at gå ned med stress. Man lærer at kende sig selv, sine grænser, og hvilke ting der betyder noget for en. Hvilke venner man kan regne med.

Dette indlæg er part 1 ud af 2, som handler om at være ung med stress. Dagens indlæg handler om hvorfor man går ned med stress som ung. Part 2 vil handle om hvad, der gør det særligt svært at være ung med stress. Disse indlæg kan meget vel tage førstepladsen som det sværeste indlæg, jeg har skulle skrive i min tid som blogger.

Men tro min natur, hvorfor stoppe mens legen er god.

Grunden til at netop dette indlæg er svært at skrive, er på grund af det respons jeg er bange for at få for det. Allerede i den korte tid denne blog har eksisteret, føler jeg at den har fået sin modvind. Dette indlæg kan også hurtigt dele vandene. Til dette vil jeg sige, jeg ønsker på ingen måde at neglicere andres oplevelser med stress. Hverken dem, som føler de hører til i den kategoriserende gruppe 'unge', eller dem, som ikke gør.

Man skal reflektere. Jeg skrev i sidste uge et lille indlæg om, hvordan det egentlig føles at være gået ned med stress - på en af de dårlige dage. Hvis du ikke har læst det endnu, kan du gøre det lige her! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at når først man er gået ned med stress, så er vejen til bedring ikke en lige linje. Det glemmer jeg selv, rigtig ofte. Jeg bliver overvældet af 'de dårlige tider' og tænker, det betyder at jeg simpelthen er gået i regression. Oftest med rigtig meget navlepilleri tænker jeg over, alle de ting jeg har gjort forkert, siden jeg nu er gået tilbage.

Snydt - ganske enkelt. I en alder af 28 vintre, sidder jeg og har mit andet stress nedbrud. Og jeg føler mig snydt. Snydt for ungdom, snydt for skønhed (for ved gud er det nytteløst, at være i sit livs bedste kropsform og ikke engang at kunne vise den frem!) og snydt for sommer. Ikke at der har været meget sommer i år, men det havde været rart, at i den smule sommer der var, at man kunne have haft overskudet til at gå ud. Sidde på en strand og grille med de næreste, mens man nød et glas rosévin. Men ikke mig, nej. Jeg sidder herhjemme, på min sofa, fordi jeg ikke kan 'overskue' andet. Og når jeg putter overskue ind i disse fine tegn ' ' så betyder det, at jeg bruger ordet overskue, fordi jeg ikke ved hvordan ellers jeg skal forklare det. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst - men min krop har ikke lyst. Hvis jeg får den fantastiske idé at begive mig ud fra lejlighedens fire vægge (figurativt) så får jeg angst, min hjernetåge bliver forværret gange 20 - og dette står på i dagevist.