Author: Zoey Noémie

Tænk engang at der er gået 9 måneder, siden jeg gik ned med stress. Det er simpelthen for vildt. Da jeg gik ned med stress følte jeg, at mit liv nu stod stille. Jeg følte mig snydt - som jeg også tidligere har skrevet om her. Set tilbage, så er det jo helt vanvittigt, at jeg tænkte sådan. Så derfor vil jeg sige til dig, der er kommet ind på denne side, fordi du er gået ned med stress: Det er når livet går langsomt, at du bevæger dig mest.

Hvilken stress behandling findes der egentlig? Desværre er det jo mange gange sådan, at hvis man går til sin læge med stress, kan man møde MANGE forskellige svar, og mange af dem er ikke særlig brugbare. Jeg har hørt flere bekendte og læsere fortælle mig om, da de gik til deres læge og ville sygemeldes med stress - og de fik at vide at de IKKE skulle sygemeldes - fordi man kunne jo ikke se at de var syge.....! For det første synes jeg, at det er helt vanvittigt. For det andet, så vil jeg stå her, på min lille papkasse og råbe, HVIS DU SYNES DU SKAL SYGEMELDES - SÅ SKAL DU SYGEMELDES!!!!! Du skal vide, det er altid din intuition du skal gå med. Ikke en eller anden læge. De er ikke i din krop - de ved ikke hvordan du har det. Og hvis de ikke respekterer dig nok til at lytte til din bekymring, så skal du ikke have den læge længere. Lyt til dig!

Desværre er det sådan, at der er lidt af et akavet forhold mellem læger og folk med binyretræthed. For det første, så har du højst sandsynligt skulle bruge masser af timer online på google, for at søge dig frem til, at det er det, som du fejler. Du føler dig måske meget skuffet over, at der ikke var nogen som greb dig. Du har højst sandsynligt også nævnt dine symptomer - og lægen prøvede måske at bide dig af med at du skulle ændre dine rutiner, at dine blodprøver ingenting viste... Og så videre.

Det mest frigørende her i livet man kan gøre, er at owne sit sht. At sige 'her er jeg, sådan er jeg, og ved du hvad? Jeg er god nok PRÆCIS som jeg er!' Det er selvfølgelig meget lettere sagt end gjort.  Faktisk har jeg selv, stort set hele mit liv, været en kæmpe undskyldning for mig selv. Jeg har altid prøvet at passe ind (om end, ikke lykkedes særlig godt, men jeg prøvede). I mange år fik jeg faktisk at vide at jeg var dødirriterende, fordi jeg altid prøvede så hårdt på at få folk til at kunne lide mig. At mine venner ikke kunne lide mig når vi var sammen med deres andre venner, fordi jeg blev 'mærkelig'.

For et par dage siden, skrev en person som havde læst min blog og spurgte, hvordan han kunne hjælpe folk med stress. Han havde selv oplevet at flere i hans netværk var gået ned med stress. Det er et faktum, at flere og flere går ned med stress. I skrevne øjeblik er  35.000 sygemeldt med stress, og mellem 250.000 - 300.000 danskere oplever en voldsom grad af stress. Denne person ønskede at kunne rådgive folk der var gået ned med stress, således at de kunne blive raske. Sådan som en side-ting ved siden af sit arbejde. Jeg sagde at det var skønt at han ville engagere sig i at hjælpe folk med stress. Jeg anbefalede ham at han kunne uddanne sig som evt. stress coach eller Health Mentor som jeg, for at få de nødvendige værktøjer til at kunne hjælpe. Men han ville, som han selv formulerede, gerne lave det udenom sit arbejde (som i øvrigt ikke er sundheds eller mental hebreds-orienteret), som sådan en 'side ting' ved siden af sit arbejde - og altså derfor rådgive folk med stress, uden uddannelse i området. Og til det kunne jeg kun side, LAD VÆRE. Mange stressede får masser af 'gode råd' fra deres omgangskreds. Men det man skal vide er, at stress er en MEGET kompleks sygdom, og man kan ikke bare winge rådgivning, hvis man hverken har faglig viden på området, eller selv har oplevet hvad, stress gør ved vores krop. Det kan simpelthen gøre MEGET mere skade en gavn. Det er derfor at der findes uddannelser på området. Men det skal selvfølgelig IKKE betyde, at man ikke kan hjælpe folk med stress, hvis man ikke har uddannelse eller selv har oplevet at gå ned med stress. Derfor har jeg lavet en liste med ting du  KAN gøre, hvis du kender én som er gået ned med stress. Og der er i øvrigt masser!

Jeg vil simpelthen være holistisk behandler, der er ingen vej uden om. Jeg føler, at min rejse herhen har været lang, men et sted fuldstændig uundgåelig.  Jeg har i mit liv bevæget mig i en retning, som ikke har været rigtig for mig, og det var simpelthen derfor at jeg gik ned med stress to gange. Fordi det, jeg lavede i mit liv, ikke gav nogen dybere human, spirituel mening. Jeg føler simpelthen jeg er sat på den her jord for at kunne hjælpe andre, der har det svært.