Stress som ung – Part 2: Hvorfor kan det være ekstra svært at gå ned med stress, når man er ung.

Dette indlæg er part 2 ud af 2, som handler om at være ung med stress. Det første indlæg finder du her og handler om hvorfor man går ned med stress som ung. Part 2, altså dette indlæg handler om hvad, der gør det særligt svært at være ung med stress.

Disse indlæg kan meget vel tage førstepladsen som det sværeste indlæg, jeg har skulle skrive i min tid som blogger. Selvom det selvfølgelig efterfølges stærkt af indlægget om stressrelateret vægtøgning.

“Vær du glad for, at du lærer de her ting i så tidlig en alder!”

Den har jeg hørt, mange gange. Gerne i psykologstolen. Mange får sikkert at vide, at gå ned med stress er en god ting. Jeg har selv sunget du-lærer-så-meget-af-at-have-stress sangen. Og jovist, der er mange ting man lærer ved at gå ned med stress. Man lærer at kende sig selv, sine grænser, og hvilke ting der betyder noget for en. Hvilke venner man kan regne med.

Men selvom man lærer meget, som måske er fordelagtigt at vide allerede i en tidlig alder, er der også mange faktorer der gør, at gå ned med stress som ung er noget hunde høm høm.

Din stress tolerance vil for altid være mindre end den var før.

Det er en sandhed som alle, som går ned med stress vil indse. Én af de vigtigste lærestreger ved at gå ned med stress er, at man ikke kan fortsætte som man gjorde. Det er på sin vist godt, fordi at leve sådan man gjorde, var det som fik én ned med nakken. Men hvad ingen fortæller dig, når du går ned med stress er at fra nu af, skal der meget mindre til at få dig ned med nakken igen.

Det er rigtig surt, hvis du går ned med stress første gang som 25 år. Det kan betyde at der er helt ‘almindelige’ stressede situationer, eksaminer på studiet mv. som kan være enormt svære at klare sig igennem. Her er jeg. 28 år, gået ned med stress for anden gang i mit liv – og jeg er ikke engang STARTET på arbejdsmarkedet.

Der er ingen som italesætter at være ung og være gået ned med stress

Begge gange, men især første gang jeg gik ned med stress har jeg følt mig enormt alene. Jeg tror ikke dette er en unik følelse, bare fordi man er ung når det sker. Uanset alder og sted i livet så tror jeg at det er meget ensomt, at gå ned med stress. Man har et kæmpe behov for at ens nære skal forstå én (men uanset hvor meget de gerne vil, så kan de ikke. For de er aldrig gået ned med stress).

Jeg ledte sådan efter nogen, som havde gået det igennem før mig. Så jeg kunne se, at det kunne lade sig gøre. Så jeg kunne se hvad de havde gjort, og kopiere deres gang, så jeg også kunne få det bedre.

Men der var ingen unge. Ingen steder. Alle selvhjælpsbøger henvender sig til ‘voksne’ i faste jobs. De forklarer hvordan man skal tage sygeorlov, hvilke strategier man skal bruge for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Men de råd som bliver givet, kan ikke føres over på dit liv, dine oplevelser eller din situation.

Fordi man ikke kan finde andre unge (dengang  kunne jeg i hvert fald ikke), føler man sig som et misfoster. Det er endnu en bekræftigelse i at man er svag. At man ikke burde være gået ned med stress. En bekræftigelse i, at man ikke er god nok. Og at man er alene.

Uddannelsessystemet

I har måske hørt de unge klage over fremdriftsreformen før, og denne gang skal reformen heller ikke snydes. En af grundene til at fremdriftsreformen er så skide usmart er, at den overhovedet ikke tager hensyn til unge, som går ned med stress. Alle som kender lidt til stress ved, at når en stressramt skal tilbage til sit arbejde, skal denne indsluses i en længere periode. Starte langsomt op med få timer om ugen, hvorefter denne sættes op.

Fremdriftsreformen har gjort, at studerende skal tilmeldes 30 ECTS point per semester. Dette vil sige, fuldtidsstudie. Man kan søge om dispensention om at få lov til at tage mindre end fuldtid – dette bliver dog sjældent godkendt. Jeg selv forsøgte at søge om deltidsstudie, med en lægeerklæring om at jeg ikke kunne deltage fuldtid, men ville have godt af at ‘holde kontakten til studiet’ ved at tage et enkelt fag. Både denne erklæring samt udtalelse fra min psykolog, var ikke nok til at give dispensation. Man kan selvfølgelig vælge at ‘brænde’ et fag og ikke møde op, hermed dumpe sin eksamen og så må tage det om. Det der så sker er, at man mangler SU-klip i den anden ende.

Hvad så når man endelig er kommet sig?

Når man er ved at være ude af sin stress, så kommer man så tilbage til fuldtidsstudiet. Og arbejder ved siden af, fordi det er man jo nød til for at kunne få hele økonomien til at løbe rundt. Pludseligt ender man i præcist samme situation som man var i, da man gik ned. Og risikerer, på grund af sin mindre tolerance for stress, at gå ned igen.

Jeg står selv i den situation nu, at være gået ned med stress for anden gang – og jeg har ikke engang færdiggjort min bachelor. Jeg kan ikke fortsætte på SU og brænde mine fag. Så har jeg nemlig ikke SU-klip nok til at tage min uddannelse færdig. Jeg kan heller ikke komme på A-kasse, for min uddannelse er ikke færdiggjort. Ej heller, kan jeg komme på kontanthjælp, da jeg er så heldig at være en af de få unge, som ejer den lejlighed de bor i.

Så nu sidder jeg faktisk lidt som en lus mellem to fingre. Og jeg kan faktisk ikke engang komme med en fed løsning til dig, hvis du er ung, gået ned med stress, og ikke aner hvad du skal gøre rent økonomisk – ligesom jeg. Det er stressende!

Men jeg håber ved at dele denne blog, at der kan blive slået øjnene op for nogle af disse problematikker. De problematikker, unge studerende på videregående uddannelser, oplever hvis de går ned med stress.

Og dem er der desværre alt, alt for mange af.

Er du ung med stress?

Stress er et ømtålelige emne, og det er svært at skære alle over en kam. Jeg skriver naturligvis ud fra mine egne oplevelser som ung studerende på et universitet. Min oplevelse med stress vil givetvis være anderledes end andre unge. Hvis du er ung med stress vil jeg gerne høre fra dig.

Rammer mit indlæg dine oplevelser? Har det været anderledes for dig at være gået ned med stress? Var der andre grunde? Jeg glæder mig til at høre fra jer!

Hvis du vil høre mere fra mig, kan du følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg – jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her eller send mig en mail på stto@itu.dk.

Leave A Reply

* All fields are required