Blog

roadtrip, glæde, fotografi, ung med stress

Dette indlæg er part 1 ud af 2, som handler om at være ung med stress. Dagens indlæg handler om hvorfor man går ned med stress som ung. Part 2 vil handle om hvad, der gør det særligt svært at være ung med stress.

Disse indlæg kan meget vel tage førstepladsen som det sværeste indlæg, jeg har skulle skrive i min tid som blogger.

Men tro min natur, hvorfor stoppe mens legen er god.

Grunden til at netop dette indlæg er svært at skrive, er på grund af det respons jeg er bange for at få for det. Allerede i den korte tid denne blog har eksisteret, føler jeg at den har fået sin modvind. Dette indlæg kan også hurtigt dele vandene. Til dette vil jeg sige, jeg ønsker på ingen måde at neglicere andres oplevelser med stress. Hverken dem, som føler de hører til i den kategoriserende gruppe ‘unge’, eller dem, som ikke gør.

Hvorfor får unge stress?

Jeg er opvokset i en tidsalder, hvor vi altid er online. Fra vi har små havde vi en mobiltelefon og kunne derfor altid komme i kontakt med hinanden, på godt og ondt. Omkring teenageårene var alle på sociale medier. Her fandtes den konstante sammenligning. Med sig selv og alle andre. Det er så meget lettere at sammenligne sig med andre, når man har en dør til alles ‘insta-perfekte’ liv på klem, altid.

Sammenligning med andres perfekte liv

Denne konstante sammenligning gør at vi kan blive mere fristede til at skulle klare sig lige så godt…  Eller bedre end alle andre. Problemet med dette er at de ting vi spejler os i på sociale medier, ikke er ægte. Alle fremstiller sig selv i det bedste lys. Derfor er sammenlignelsen altid urealistisk og uopnåelig. Man bliver ulykkelig af at aldrig føle, at man kan leve op til det glansbillede man ser på digitale medier.

Fra sammenligning til konkurrence

Udover at sammenligne sig selv på de ydre værdier som igennem de sociale medier, går konkurrencementaliteten også igang tidligt. Karaktergennemsnittet for at komme ind på landets videregående uddannelser stiger støt. Alt imens de unge burde nyde netop deres ungdom, skal de allerede måles på led og kanter – 03 til 12. Det er en meget tidlig alder, at begynde at stresse over om man er god nok. Og hvis du ikke er, har du spoleret det for dig selv, for resten af livet. Fordi, fik du ikke det rette snit i gymnasiet, er drømmestudiet ude af rækkevidde.

Som om det ikke er nok, at have hovedet fuldt af bumser, være hormonel og ikke kunne finde ud af om ham den søde fra 2.g. Synes man er en kæmpe taber eller måske helt okay?

Hvis man er heldig og klarer sig helskindet igennem gymnasiet / hf / teknisk (syng selv flere vers) er man klar til videregående uddannelse.

Fra karakter-ræs til økonomisk stress

Fordi at priserne på lejligheder og ungdomsboliger i universitetsbyerne er astronomiske, er det svært at få en lejlighed. Det er stressende, ikke at kunne finde noget ordentligt at bo i. Men lad os lege, for en god ordens skyld, at man er heldig og finde en lejlighed. En billig en, til 8.596 kr for en 1 eller 2 værelset i det ydre NV. 600 DKK – oveni på offentlig transport til studiet.

Det har man ikke råd til på SU, så ved siden af fuldtisstudiet på 37 timer om ugen (med lektielæsning, vel at mærke) må man arbejde 15-20 timer for at få det hele til at hænge sammen. Imens kæmper man for at leve op til sine høje karakterkrav til sig selv. Dem har man nemlig fået tillært,  da man gik på gymnasiet.

Udover arbejde og den almindelige undervisning så går man til eksamen to gange årligt, og de sidste to måneder (ud af et semester på 4 måneder) arbejder du næsten i døgndrift for at lave eksamensprojektet.

Det er hårdt, men det kan man godt klare.

Man er måske rigtig presset den sidste måned i semestret, hvor de mundtlige eksaminer bliver afholdt. Men efter det har man et par uger, så man lige præcist kan komme nok oven på til at kunne starte næste semester. Uden at græde og uden søvnproblemer – i hvertfald de første par måneder.

Skole, arbejde og økonomi kan lige balanceres. Naturligvis langt lettere for dem, som ikke går op i deres karakterer.

Den svære balancegang

Hvis vi nu er rigtig tarvelige, så lægger vi lige lidt flere pres på vægtskålen. Det kunne være en kæreste, som slår op. Det kan være at du mister dit job. Eller en kær dør.

Det kan være at du har noget du sparer op til, som du stresser lidt over skulle nå, og så bliver du måske gravid selvom du bruger beskyttelse, og så skal du have en abort. Oven i købet, så mister du måske dit job.. og fordi du er en stræber, falder det sammen med årsregnskabet på dit eget freelance job…. Helt eksempelvist.

Lige pludseligt add’er alle disse faktorer op og bliver en meget tung byrde at bære. Og man kollapser.

Er unge med stress selv ude om det?

Det kan godt være at vi ikke behøver at få 12 i alt. Men hvis du er studerende på en videregående uddannelse har mange tillært sig at karaktererne er vigtige. Det kan godt være at man ikke behøver at bo tæt på byen, men den offentlige transport er endnu dyrere hvis man skal længere væk, og så bruger man længere tid til transport – tid som der allerede er meget lidt af. Jo vel.

Det kan også godt være at vi er heldige at få SU. Det er vi skam. Men det er også meget meget dyrt, blot at eksistere i nærheden af din videregående uddannelse. Også uden café pengene.

Hele din basis eksistens er stressende som ung studerende. Nogle er udstyret med en evne til at tage let på det hele, men hvis der så sker en masse uforudsigelige ting i rap, står man på usikker grund. Uanset hvor kompetent du er, så har alle mennesker en smerteterskel, som ligger meget fjernt fra dér hvor vi egentlig troede den lå. Det ved alle, som er gået ned med stress.

Stress kollaps – hvad så?

Hvis man er ung med stress og er studerende, har man ikke en A kasse, man kan falde tilbage til. Man kan heller ikke bare forblive på SU, fordi man skal bruge klippene til at gøre uddannelsen færdig. Ej fungerer kontanthjælp, da man så er forventet at søge job og man ikke kan komme på sygedagpenge. Ligeledes er uddannelses systemet heller ikke opbygget til at kunne imødekomme studerende som som er gået ned med stress særlig godt. Mere om dette i part 2.

Er du ung med stress?

Stress er et ømtålelige emne, og det er svært at skære alle over en kam. Jeg skriver naturligvis ud fra mine egne oplevelser som ung studerende på et universitet. Min oplevelse med stress vil givetvis være anderledes end andre unge. Hvis du er ung med stress vil jeg gerne høre fra dig.

Rammer mit indlæg dine oplevelser? Har det været anderledes for dig at være gået ned med stress? Var der andre grunde? Jeg glæder mig til at høre fra jer!

Hvis du vil høre mere fra mig, kan du følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg – jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her eller send mig en mail på stto@itu.dk.

Leave a Comment:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.