Hvordan undgår man at blive depressiv – igen?

Dagens indlæg ligger fokus på depression. Jeg synes det er et enormt vigtigt emne at få belyst, og da søde Anne skriver meget om emnet på sin egen blog, har jeg bedt hende om at lave et indlæg til min blog om depression. Den kæmpe stjerne hun er, har sagt ja! Jeg er ellevild over dette indlæg, og håber i tager jer god tid til at læse det. – Sarah Tenna

Girlinterrupted.dk

Jeg har fået den store ære at overtage Sarahs fine domæne i dag. Normalt sidder jeg bag tasterne på girlinterrupted.dk, hvor jeg skriver om depression og livets andre herligheder. Ja, ironi kan forekomme. Det gør måske ikke depressionen lettere, men det gør den lidt mere tålelig. Her på matriklen, har jeg fået fornøjelsen af at blogge om depression – eller frygten for den.

Den stressrelaterede depression

I 2015 løb jeg hovedkluds ind i en depression – eller det var nok snarere depressionen, der løb ind i mig. Hvorfor blev jeg depressiv? Ja, med en arbejdsuge, der let rundede de 80 timer, en chef som ikke var sit ansvar bevist og ikke-eksisterende kollegaer, har vi balladen. Altså den stressrelaterede depressive af slagsen.

Jeg mærkede desværre ikke depressionen, da dén kom halsende efter mig. Jeg opdagede ikke, at dén indhentede mig. Jeg opdagede ikke, at dén tog permanent ophold i mit sind. Jeg var travlt optaget af at arbejde, mentalt fortrænge utilstrækkelige chefer og se igennem fingre med den manglende støtte fra kollegaer. Men depressionen kom, så og sejrede – i hvert fald for en stund.

Dén sendte mig til tælling! Dén gjorde mig ude af stand til at arbejde. Dén gjorde det umuligt for mig at tænke klart. Til gengæld forærede dén mig ensomheden, ligegyldigheden og en kæmpe position tristhed krydret med manglende energi, søvnbesvær, ikke-eksisterende appetit, selvhad og social fobi.

Efter en rum tid i depressionens vold, beordrede min læge mig til at tage anti-depressiver. Jeg var ikke meget for at tage dem i begyndelse. Ja, man hører jo så meget, men efter moden overvejelse, begyndte jeg at poppe de lægeordinerede piller. Det blev starten på min vej ud af depressionens lunefulde favntag.

Mig – den post depressive

Siden oktober 2016 har jeg været medicinfri! Det var på en og samme tid fantastisk og helt igennem skræmmende at sluge den sidste anti-depressiv. Det var fantastisk at vide, at depressionen endelig havde forladt mig krop, og en skræmmende tanke at dén måske ville komme tilbage, når medicinens helende effekt dødede ud.

Heldigvis er depressionen ikke kommet luskende tilbage, men frygten for at dén snart stikker sit alt for velkendte hoved frem igen er der endnu. Jeg er bange for tilbagefald. Jeg er bange for igen at blive depressiv. Jeg vil for alt i verden ikke tilbage til depressionens triste, mørke univers, men jeg er bange for at min lettere stressende post depressive hverdag gør det lettere for depressionen at komme valsende tilbage i mit liv.

Hvordan undgår man at blive depressiv – igen?

Hvordan undgår man at blive ramt af en depression, når man tidligere har været depressionsramt? Risikoen for at blive ramt af en depression er langt højere, hvis man én gang tidligere har været depressiv, men der er desværre ingen, som har fortalt mig, hvordan jeg skal undgå at blive syg igen. Det skal imidlertid ikke holde mig tilbage fra at dele mine egne og helt uvidenskabelige tanker om, hvordan man igen undgår depressionens mørke.

Da jeg blev ramt af depressionens triste univers, mærkede jeg dén ikke. Jeg var ikke bevidst om alt det dén gjorde ved min krop. Det var mig, der var trist, ligegyldig og utilstrækkelig. Det var ikke depression.

Jeg overså de faresignaler min krop kastede i hovedet på mig. Hvordan skulle jeg kunne se dem, når jeg aldrig tidligere havde lyttet til det min krop forsøgte at fortælle mig. Det er jo umuligt – eller det var det i hvert fald for mig.

Post depressionen lytter jeg alt det jeg kan! Jeg tror det er et godt sted at starte, hvis man vil undgå igen at blive depressiv. Jeg stiller skarpt på, hvordan jeg har det – lige nu og her! Ligger jeg søvnløs om natten, er jeg drænet for energi og kører hjernen på højtryk for at komprimere tankemylderet, så ved jeg at det er tid til at tage affære. Det er tid til at stoppe op og revurdere min hverdag. Det er tid til at trappe ned og skære fra.

Indtil videre er det en strategi, som har holdt mig ude af depressionens klør. Jeg håber at det er en holdbar strategi, som om ikke andet vil gøre, at jeg hurtigere kommer i behandling, hvis depressionen skulle vende tilbage.

Hvad er jeres strategi for at undgå igen at undgå at blive stresset eller depressive?

 

Leave A Reply

* All fields are required