Spiritualitet Tag

Jeg glæder mig. For folk, som aldrig er gået ned med stress, kan det svære utrolig svært at forstå sig på, hvordan stress føles. De fleste kender til følelsen af at være stressede. Måske har du selv oplevet at hjertet begynder at banke hurtigere, og mindre gøremål virker umulige. Deadlines, der hober sig op, og man kan ikke se en ende på det hele. Jovel. For de fleste, er det en periode de skal igennem, hvor de kommer ud på den anden side - måske med en sommerferie eller lignende, så man når at lade sine batterier op, før det hele går igang på ny. Men hvad betyder det egentlig at være gået ned med stress.

Omkring glæde og spiritualitet. Når man er gået ned med stress har man utrolig meget fritid. Denne fritid prøver jeg at bruge til, at lære så meget som muligt, så jeg kan forbedre mit liv - for resten af mit liv. Her i dag sad jeg og lyttede til 'The Essence of Happiness' af Dalai Lama & Howard C. Cutler. Det er sjovt fordi, hver gang jeg finder mig selv i lidt af en prøvelse her i livet, er det første jeg vender hovedet imod, spiritualitet. Det er ligesom om, at disse udfordringer skal til fordi, jeg simpelthen har glemt noget helt essentielt her i livet. Hvad der betyder noget for mig - og glæde. Sidste gang lærte jeg, hvor vigtigt det var for mig at have spiritualitet, en højere bevidsthed om livet. Men da livet og stressen startede igen, glemte jeg det. Da jeg så idag sad og lyttede til denne lydbog, var det ligesom at blive slået i hovedet med en hammer.