Helbredelse Tag

Selvkærlighed. I get it. Det er det nye sort anno 2017. Det bliver skrevet vidt og bredt om, at vi skal huske at elske os selv. Vi pudser alle sammen glorien, tager et selfie (red. 200 selfies, og udvælger det pæneste) med et kæmpe smil og skriver 'Jeg har smilerynker, og hvad så? Jeg elsker mig selv og alle mine striber! #selflove #selvkærlighed #duergodnoksomduer' Det er smukt, at vi prøver at minde os selv om at være selvkærlige. Også selvom at det bliver gjort som en stor, fed ønskeløgn på sociale medier. I sidste uge skrev jeg om det hormonforløb, jeg er på med Currame. Et af de helt store fokuspunkter var selvkærlighed, så derfor synes jeg at det er på tide, at reflektere lidt mere over udtrykket.

Jeg er blevet udvalgt til at teste et kosttilskud - Viva med safran. Angiveligt skulle dette kosttilskud hjælpe mod stress, depression og sævnbesvær! Det er jo ikke så lidt, så det er jo meget spændende at se, om jeg kommer til at mærke en ændring efter at påbegynde det. Jeg har ellers aldrig hørt om at safran skulle afhjælpe alle disse ting, i forbindelse med hvad jeg har undersøgt i forhold til kosttilskud.

Omkring glæde og spiritualitet. Når man er gået ned med stress har man utrolig meget fritid. Denne fritid prøver jeg at bruge til, at lære så meget som muligt, så jeg kan forbedre mit liv - for resten af mit liv. Her i dag sad jeg og lyttede til 'The Essence of Happiness' af Dalai Lama & Howard C. Cutler. Det er sjovt fordi, hver gang jeg finder mig selv i lidt af en prøvelse her i livet, er det første jeg vender hovedet imod, spiritualitet. Det er ligesom om, at disse udfordringer skal til fordi, jeg simpelthen har glemt noget helt essentielt her i livet. Hvad der betyder noget for mig - og glæde. Sidste gang lærte jeg, hvor vigtigt det var for mig at have spiritualitet, en højere bevidsthed om livet. Men da livet og stressen startede igen, glemte jeg det. Da jeg så idag sad og lyttede til denne lydbog, var det ligesom at blive slået i hovedet med en hammer. 

Man skal reflektere. Jeg skrev i sidste uge et lille indlæg om, hvordan det egentlig føles at være gået ned med stress - på en af de dårlige dage. Hvis du ikke har læst det endnu, kan du gøre det lige her! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at når først man er gået ned med stress, så er vejen til bedring ikke en lige linje. Det glemmer jeg selv, rigtig ofte. Jeg bliver overvældet af 'de dårlige tider' og tænker, det betyder at jeg simpelthen er gået i regression. Oftest med rigtig meget navlepilleri tænker jeg over, alle de ting jeg har gjort forkert, siden jeg nu er gået tilbage.

Vejen til helbredelse af binyretræthed kan være lang og hård - og umiddelbar og let for nogen. Det er meget individuelt fra person til person, hvor langsomt, hurtigt, let eller svært det går. Hvis du endnu ikke har læst mit indlæg om, hvad binyretræthed er, kan du læse dette her. Som jeg også skrev i det indlæg, er den tid det tager os at få det bedre, når vi får binyretræthed, handler både om den personlige genetik af personen, men også hvilke ting man gør, når man får det dårligt. Det vigtigste er, at man husker at hver person er unik, og derfor er der ikke én enkelt løsning som på magisk vis helbreder én, når man først er havnet i suppedasen. Misforstå mig ikke, det er ikke umuligt at komme tilbage fra binyretræthed, men én ting er kanon vigtig i vejen til helbredelse..