dansk Tag

Jannik, 32: Personlige oplevelser med stress. Jeg er igang med en serie, som handler om hvor udbredt stress er. Tidligere bragte jeg Vibeke fra ByGuldager's personlige oplevelse med stress. Denne serie består af nogle personlige beretninger om folks oplevelser med stress - hvordan de oplevede stress, hvad de gjorde for at få det bedre, og deres råd til de folk derude, der dealer med eller er pårørende til en person med stress. Dagens indlæg er et interview med Jannik, som er 32 år, og er endelig kommet ud af stressens kløer.

Jeg glæder mig. For folk, som aldrig er gået ned med stress, kan det svære utrolig svært at forstå sig på, hvordan stress føles. De fleste kender til følelsen af at være stressede. Måske har du selv oplevet at hjertet begynder at banke hurtigere, og mindre gøremål virker umulige. Deadlines, der hober sig op, og man kan ikke se en ende på det hele. Jovel. For de fleste, er det en periode de skal igennem, hvor de kommer ud på den anden side - måske med en sommerferie eller lignende, så man når at lade sine batterier op, før det hele går igang på ny. Men hvad betyder det egentlig at være gået ned med stress.

Man skal reflektere. Jeg skrev i sidste uge et lille indlæg om, hvordan det egentlig føles at være gået ned med stress - på en af de dårlige dage. Hvis du ikke har læst det endnu, kan du gøre det lige her! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at når først man er gået ned med stress, så er vejen til bedring ikke en lige linje. Det glemmer jeg selv, rigtig ofte. Jeg bliver overvældet af 'de dårlige tider' og tænker, det betyder at jeg simpelthen er gået i regression. Oftest med rigtig meget navlepilleri tænker jeg over, alle de ting jeg har gjort forkert, siden jeg nu er gået tilbage.

Vejen til helbredelse af binyretræthed kan være lang og hård - og umiddelbar og let for nogen. Det er meget individuelt fra person til person, hvor langsomt, hurtigt, let eller svært det går. Hvis du endnu ikke har læst mit indlæg om, hvad binyretræthed er, kan du læse dette her. Som jeg også skrev i det indlæg, er den tid det tager os at få det bedre, når vi får binyretræthed, handler både om den personlige genetik af personen, men også hvilke ting man gør, når man får det dårligt. Det vigtigste er, at man husker at hver person er unik, og derfor er der ikke én enkelt løsning som på magisk vis helbreder én, når man først er havnet i suppedasen. Misforstå mig ikke, det er ikke umuligt at komme tilbage fra binyretræthed, men én ting er kanon vigtig i vejen til helbredelse..