Blog

stress behandling

Hvilken stress behandling findes der egentlig? Desværre er det jo mange gange sådan, at hvis man går til sin læge med stress, kan man møde MANGE forskellige svar, og mange af dem er ikke særlig brugbare. Jeg har hørt flere bekendte og læsere fortælle mig om, da de gik til deres læge og ville sygemeldes med stress – og de fik at vide at de IKKE skulle sygemeldes – fordi man kunne jo ikke se at de var syge…..!

For det første synes jeg, at det er helt vanvittigt. For det andet, så vil jeg stå her, på min lille papkasse og råbe, HVIS DU SYNES DU SKAL SYGEMELDES – SÅ SKAL DU SYGEMELDES!!!!!

Du skal vide, det er altid din intuition du skal gå med. Ikke en eller anden læge. De er ikke i din krop – de ved ikke hvordan du har det. Og hvis de ikke respekterer dig nok til at lytte til din bekymring, så skal du ikke have den læge længere. Lyt til dig!

Desværre sker det også ofte, at hvis man går til lægen for at få stress behandling – hvis man ikke bliver mødt med mistro, at mange tilbyder antidepressiva. Antidepressiva er ikke godt for os, når vi har stress. Det er symptombehandling og løser ikke problemet. Jeg forstår godt at man gerne vil have én eller anden form for stress behandling. Når man er gået ned med stress, kan man blive helt desperat for at få bedring. Jeg har selv været der. Men piller er ikke løsningen! Derfor får du her mine bud på, hvilken stress behandling du kan give dig selv.

Stress behandling

      1. Tid, tillid og tålmodighed

Det er selvfølgelig det trælseste jeg kan starte min liste med. Men de er essentielle, uanset om man er gået ned med stress, eller om der er noget andet man kæmper med. Alting tager tid – også at komme sig igennem stress. Der er ikke nogle shortcuts, men du kan sørge for at du kommer 100% ud på den anden side, og ikke vender tilbage til det hul du kom fra. Hav tillid til processen og hav tålmodighed – så kommer du i land.

      2. Plej din krop

Denne her er super vigtig. Det er simpelthen en af de vigtigste ting du kan gøre for din krop. Nemlig at spise en god, hormonbalancerende kost – få masser af næring, og få styr på dine kosttilskud. Jeg ved at det virker som unødvendigt – men vi KAN ikke spise os til alt den næring igennem vores mad. ISÆR ikke, hvis du ikke spiser økologisk, kornfrit og ikke spiser mælkeprodukter. Allerede dér er du i kæmpe underskud. Vælg eventuelt adaptogener til at støtte din stress tolerance – læs mere om dette her.

     3.  Hold fokus på det positive

Denne her kan være ekstra svær, men tro mig, det hjælper. Hold fokus på det positive, ved at føre dagbog over de gode ting der er sket den dag. Det kan være så lidt som ‘jeg spiste sund mad og gjorde noget godt for min krop’ eller ‘jeg gik en tur’. Det kan også være ‘Jeg kunne mærke at jeg ikke skulle lave noget idag, så jeg blev i sengen’. Det er OGSÅ positivt, at du lytter til din krop!

     4. Mediter

Meditation kan være rigtig ubehagelig hvis man er meget i kamp flugt systemet, fordi det gør at du bliver opmærksom på kroppen. Det er dog netop denne disconnet fra din krop som gør, at man ender i stress. Derfor skal vi tilbage til kroppen, og det kan gøres ved at meditere. Det er bevist, at meditation har positive indvirkninger på stress, og derfor er det bare om at komme i gang. Jeg kan varmt anbefale appen ‘Headspace’ (engelsk) – man vælger selv hvor lange meditationerne skal være. Det hjælper meget i starten!

      5. Søg hjælp

Der er mange steder du kan få hjælp – dine venner, din familie, en holistisk behandler som jeg selv. Hos mig går jeg til stressbehandling på en naturlig måde – og bygger dig op indefra. Det vigtigste er at du griber ud, beder om hjælp og siger hvordan du har det. Og vid, at de mennesker der er værd at samle på, de vil selvfølgelig være der for dig!

Det var alt for mig for denne gang

Har du stress, og bliver du ikke hørt af din læge?  Vil du gerne have styr på din stres. På min instagram finder du gode råd til sunde retter og glimt fra mit liv. Følger du min facebook får du som den første besked når jeg skriver nye indlæg. Det vil også være her du kan finde rabatter på mine 1:1 sektioner. Her på bloggen vil der være forskellige tips til et bedre og sundere liv!

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her. Du kan også sende mig en mail på kontakt@rejsentilsundhed.dk.

Skal jeg vise dig vejen?

Jeg vil gerne hjælpe dig tilbage i balance – og lige nu kan du komme med på mit 12 ugers mentorforløb, BalanceBabes, hvor du lærer at balancere dine hormoner naturligt – og komme tilbage til din sunde krop! Netop nu kan du spare 70% af prisen, og komme med for kun 987,-

Lyder det som noget for dig? Så læs mere om BalanceBabes her – eller tilmeld dig her!

Leave a Comment:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.