Stress update – 9 måneder efter sygemelding.

Tænk engang at der er gået 9 måneder, siden jeg gik ned med stress. Det er simpelthen for vildt.

Da jeg gik ned med stress følte jeg, at mit liv nu stod stille. Jeg følte mig snydt – som jeg også tidligere har skrevet om her. Set tilbage, så er det jo helt vanvittigt, at jeg tænkte sådan. Så derfor vil jeg sige til dig, der er kommet ind på denne side, fordi du er gået ned med stress:

Det er når livet går langsomt, at du bevæger dig mest.

Stress skaber forandring

Mange siger, at stress er en kæmpe gave. Jeg ved at det lyder fuldstændigt vanvittigt – men jeg mener det faktisk. Jeg var aldrig flyttet mig så hurtigt, udviklet mig så meget, blevet så meget bedre et menneske, hvis det ikke var for min stress. Jeg var ikke blevet et lykkeligt menneske, og det mener jeg faktisk at jeg er i dag. Jeg havde aldrig taget de valg jeg tog, hvis ikke jeg var gået ned med stress.

På grund af min stress lever jeg et meget mere fuldendt og sundere liv, end jeg nogensinde har gjort. Stress er noget lort. Det er forfærdeligt. Men det er også en gave, fordi det får dig til at stoppe op og mærke efter. Hvis du lytter. Hvis du prøver at forstå. Hvis du ser det som en mulighed for forandring. For en lærestreg.

Det er de mennesker der har set frygten i øjnene, som bliver de stærkeste.

9 måneder med stress

For at fortælle dig lidt om hvor meget jeg har udviklet mig, så kan jeg fortælle, hvad stress har gjort for mit liv.

  • Jeg er meget mere selvkærlig
  • Jeg lytter til mine egne behov
  • Jeg undskylder ikke længere for mine behov
  • Jeg har skåret alle de mennesker ud af mit liv, som ikke gjorde mig noget godt
  • Jeg respekterer mig selv
  • Jeg stoler på mig selv
  • Jeg spiser meget sundere
  • Jeg er endelig glad for min krop
  • Min hud ser bedre ud
  • Jeg turde at klippe alt mit hår af, fordi jeg ville have en ny start
  • Jeg har ændret profession
  • Jeg er stoppet med at ryge
  • Startet op som selvstændig
  • Jeg har været MODIG og delt hele den her rejse med alle her på bloggen
  • Jeg har mødt så mange nye, skønne mennesker som tilføjer til mit liv, i stedet for at tage.
  • Jeg har lært at lytte til min krop
  • Jeg har skiftet mit navn

Efter 9 måneder med stress – sidste stress update

Dette vil blive min (forhåbentligt) sidste statusupdate på min stress. Det har været en lang rejse. Jeg anser mig ikke som ‘helbredt’ eller ‘rask’. Men jeg føler fuldhjertet at jeg er mere rask end jeg er syg – og det er jeg sikker på at jeg fortsætter med.
Jeg har startet nogle ting op, som fylder mig med energi – istedet for at tage fra mig. Jeg kan begynde at ‘leve et normalt liv’. Selvom jeg stadig godt kan mærke at hjernetågen kommer snigende engang imellem, så får det mig ikke længere til at gå i panik. Jeg ved at det betyder at jeg lige skal tage den lidt med ro – og tænke mere positivt. Meget af dette skyldes Curra Me’s hormonforløb.

Jeg er sikker på, at hjernetågen vil følge mig i noget tid endnu, hvis ikke lige så lang tid, som den har været her, eller længere. Men det er bare et præmis for mit liv, fordi min hjerne simpelthen kortsluttede da jeg pressede mig selv for hårdt. Må jeg aldrig presse mig selv så hårdt igen. Jeg håber, og tror på, at den nye livsstil kan være med til at undgå at jeg nogensinde bliver ramt af stress igen.

Og hvis jeg gør – så kæmper jeg mig igennem igen, med kærlighed, med styrke og med hjælp fra alle de ting jeg lærer og har lært.

2 Responses

  1. Elizabeth
    Svar
    10 april 2018 at 2:00 pm

    Sikke et dejligt indlæg. Er så glad for, at du føler dig mere rask end syg <3

    Jeg hvder en lignende oplevelse som dig – dengang jeg gik ned med stress, var det samtidig en opvågning. Jeg tror, jeg havde en 'mild' stressanfald (hvis det hedder det?) for jeg følte mig klar til at vende tilbage til arbejde efter bare 2 måneder. Men det gav simpelthed SÅ meget klarhed ift prioriteringer – hvad der er vigtigt for mig, og jeg lærte at blive ligeglad med, hvad andre tænkte.

    Jeg tror ikke det er helt forkert, når nogen siger, at det er en gave at gå ned med stress.

    (Jeg kan iøvrigt godt lide din vending – 'Det er når livet går langsomt, at du bevæger dig mest.')

    • Sarah Tenna
      Svar
      10 april 2018 at 7:38 pm

      Ja, den er meget fin ikke? 😉

      Den kom til mig helt pludseligt – og føler selv at den er spot on. I hvert fald på min oplevelse 🙂

      Dejligt, at du var klar efter to måneder. Mit første stress kollaps var efterfuldt af 6 måneders sygemelding. Og det er meget normalt at senere stress sygemeldinger bliver længere – måske endda især fordi der var gået så kort tid. Jeg var nok i virkeligheden ikke blevet bygget 100% op.

      Og det er et hårdt “miljø” at komme tilbage til – universitetet – da man ikke kan komme tilbage på halvtid og uden så mange krav. Du er der enten 100% eller overhovedet ikke. Og jeg, som alle andre, ville have bedst af at starte langsomt op… Sådan er det jo med sygemeldinger, desværre.

Leave A Reply

* All fields are required