Blog

sovemedicin, sovepiller

Jeg skriver dette indlæg til dig, der er på sovepiller og ikke føler at det vil tage nogen ende. Jeg har selv været der, og ved hvor mange berettelser der er at finde online omkring, at man aldrig slipper sovemedicinen igen, at man hurtigt bliver afhængig og så videre, og så videre. Det gør en bange. Rædselslagen. Og selvfølgelig, for hvem har lyst til at være afhængig af medicin for at sove. I dette indlæg vil jeg fortælle min egen historie med sovemedicin, min oplevelse med det, og hvordan jeg kom ud af brugen af sovemedicin.

Da jeg for to år siden gik ned med stress første gang, kom jeg på sovemedicin. For mig kom min søvnløshed snigende, som for mange andre. Dengang anede jeg ikke, hvad stress i virkeligheden var, og hvordan det sætter sig på kroppen. Set i bakspejlet var mine søvnproblemer det sidste og mest alvorlige symptom på, at nu var den helt gal.

Inden jeg gik ned med stress overvejede jeg aldrig at jeg skulle på sovemedicin. Det var simpelthen utænkeligt for mig. Men da jeg så sad i Korea, hvor jeg var fordi jeg skulle på sommerskole, og ikke havde sovet i 4 døgn var jeg desperat. En lang historie kort, jeg kom på sove medicin, noget som jeg troede jeg skulle være på et par dage. Herefter ville det hele løse sig. Sådan gik det ikke.

Sovemedicin er stærkt vanedannende

Da jeg endelig var kommet på sovemedicinen, hvilket jeg IKKE var særligt tilpas med, begyndte jeg at læse op på sovemedicin. I nord og øst fandt jeg beretninger om folk, der var startet på sovemedicin fordi de havde en lille smule søvnproblemer – en nat her og der – og pludselig kunne de ikke sove uden sovemedicin, da de først var startet. Jeg var rædselslagen. For det første, fordi jeg var på sovemedicin, men for det andet fordi jeg læste alle disse skrækscenarier. Talvis af folk, som var dybt afhængige af sovepiller. Der stod, at man ikke måtte tage dem mere end to uger, men jeg kunne ikke sove uden.

Dette var dog ikke kun sovemedicinens skyld. Jeg havde været stresset i lang tid og var simpelthen gået ned. Mine symptomer mindede om generaliseret angst – jeg havde voldsom hjertebanken, paniktanker, kunne vitterligt ikke være alene. Og så var jeg træt. Dødtræt, og følte at jeg var i en osteklokke. Jeg troede selvfølgelig at dette var sovemedicinens skyld.

Det er okay, at have brug for sovepiller i en tid

Hvis jeg ikke havde taget sovemedicin, havde jeg ikke sovet. Så simpelt er det. Og man skal bruge søvn for at komme sig over stress. Derfor skal man ikke slå sig selv i hovedet over, at man er nød til at bruge sovemedicin. For nogen, er det simpelthen en nødvendighed. Og det er okay.

Det er rigtigt, at sovemedicin er vanedannende, og man kan blive afhængig af det. Det er helt korrekt. Men selv for en person som har været på sovemedicin i månedsvis, endda årevis er det muligt at trappe ud, og blive fri fra sovemedicin.

Hvordan jeg blev fri fra sovemedicin

Første skridt på vejen mod at blive fri fra sovepiller var, at simpelthen acceptere at jeg var på sovemedicin. Så længe jeg kæmpede imod det, gav hele sove-situationen mig angst. Angst gør det umuligt at falde i søvn. Derfor, for at blive fri fra sovemedicin må man simpelthen acceptere, at man er det, og at det tager tid at komme ud. Og det er okay.

Næste skridt på vejen var at skabe sove-ritualer. Blandt andet, gik jeg altid i søvn på samme tidspunkt, og drak altid sove-te inden jeg skulle sove. Jeg har skrevet mere omkring soveritualer her.

Efter at have været på sovemedicin lidt tid (faktisk næsten med det samme som jeg started på det) begyndte jeg at forsøge at trappe ud af medicinen. Det tog mig i alt to ud af de tre måneder, jeg var på sovemedicin, at trappe ud igen. Jeg oplevede flere gange at ikke kunne sove, de nætter jeg trappede ned. Disse nætter ville jeg så igen trappe op og fortsætte ned en uge senere.

I tillæg til disse tiltag begyndte jeg at lytte til søvnhypnose, især denne her af Mette Aalykke.
Denne blev et fast del af mit ritual, og jeg ville altid lytte til det inden jeg skulle tage min sovepille. Efter en måneds tid, begyndte jeg at falde lidt i søvn til søvnhypnosen. Så sov jeg måske ti minutter eller en halv time, og så vågnede jeg når båndet var slut.

Efter nogle måneder sov jeg pludselig igennem hele natten. Da jeg begyndte at sove natten igennem, havde jeg trappet ned til 1/4 sovepille. Samtidigt tog jeg også melatonin til at hjælpe med at søvndysse mig. Dette fortsatte jeg med i nogle måneder efter.

Naturlige hjælpemidler

Jeg bruger den dag i dag aldrig sovemedicin. I stedet tager jeg Melatonin, som er det naturlige søvnhormon vi selv producerer. Udover at være et søvnhormon er det også en stærk antioxidant, og det gør derfor kun godt at tage, fremfor medicinen som kan gøre en angst og ked, mildest talt. Melatonin koster ret meget på apoteket i Danmark, så jeg køber det online her. Bestiller du gennem dette link, får du 5% rabat på dit næste køb! Sørg for at vælge levering med ‘local post’ – så kommer du ikke til at betale told!

Jeg vil ikke anbefale at man stopper med sovemedicinen fra den ene dag til den anden ved brug af melatonin – du kan selvfølgelig prøve, men afhængigheden af medicinen gør det ofte umuligt før man har trappet ned! I stedet så tag melatoninen sammen med sovemedicinen imens du trapper ud – og gerne efter indtil du føler at din søvn er normaliseret.

Herudover kan jeg også varmt anbefale tryptofan – en aminosyre, som er forstadiet til serotonin og melatonin. Dette hjælper også med en bedre søvn, og et lettere humør! Det tager jeg selv dagligt og kan varmt anbefale det!

 

Det kan sagtens lade sig gøre

Jeg troede, ligesom du måske gør, at det er umuligt at slippe sine sovepiller. Det er det ikke. Det kan være det tager lang tid, og længere tid end du ønsker. Men det skal nok lade sig gøre, hvis du tror på det og bliver ved med at prøve. Det skal nok gå!

Hvis du vil høre mere fra mig, kan du følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg – jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her eller send mig en mail på stto@itu.dk.

Leave a Comment:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.