Skilleveje og dilemmaer

Jeg står overfor en skillevej og et dilemma – hvad skal der ske med mit liv?

Denne rejse jeg har været på den sidste måned har været fantastisk. Ind imellem har det også været rigtig svært. Man bliver sat på prøve når der er så mange fantastiske oplevelser der bare venter på, at du tager imod dem. Men når man er gået ned med stress, er det ikke altid at man – kan – tage imod dem.

Taknemmelighed

Nogle gange i løbet af denne rejse – faktisk for det meste, når vi har siddet i bilen og kørt lange strækninger – bliver jeg overvældet. Fuldstændigt overvældet. I mit lille hjerte spreder der sig en følelse af mening. Uden at vide hvad den mening er. Men der findes den her…. Sikre lille tro på at der er en større mening med det hele. At man i et kort øjeblik bliver til ét med den her større mening med livet. Med det hele. Som om at man er på sit livs rejse. Som om nogen siger ‘Lige nu, Sarah. Lige nu skal du lægge mærke til det der sker, for det er rigtig vigtigt.’

Hvorfor, ved jeg ikke. Og så sidder jeg i en bil, midt ude i ingenting, og bare lægger mærke. Sluger hvert et øjeblik, og bliver taknemmelig. Nogle gange har jeg siddet og grædt, og så har min stakkels kæreste kigget på mig og mimet ‘Er du okay?’ hvor jeg så bare siger ‘Det er ikke noget – det er bare smukt’. Og han tænker sikkert, hun er tosset!

Det er der nok nogle stykker, der vil give ham ret i.

Jeg har taget en beslutning

En rigtig vigtig en. Det har været lidt af et dilemma for mig at beslutte, hvad der skal ske. Med mig, med min tilværelse og med mit liv. Man kan måske sige at jeg står overfor en skillevej i mit liv. Hvem vil jeg være?

Jeg vil så gerne tilbage og gøre det skide studie færdigt. Hvis ikke, så går der et år før jeg kan gøre det. Det betyder at alle de ting, jeg ellers også gerne vil, også vil blive rykket.

Økonomien vil være noget røv, hvis jeg ikke kommer tilbage til studiet. Der vil være enormt mange negative konsekvenser hvis jeg melder mig syg nu.

Som jeg sad i bilen og kørte igennem ørkenens landskab i Death Valley, smagte jeg lidt på tanken. Hvordan har jeg det med tanken om, at komme tilbage til studiet nu? Og i min mave mærkede jeg frygt. Jeg mærkede usikkerhed. En følelse om at dybest set, ville det være at fortsætte med at leve livet som jeg har gjort op til nu.

Skillevej

Jeg har besluttet mig, at det er på tide at walk’e the talk, så at sige. At følge mine egne råd.
Jeg har valgt at sygemelde mig (igen) dette semester, og ikke komme tilbage til studiet når jeg kommer tilbage fra min rejse. Jeg har det bedre, det ved jeg. Men hvis jeg tager tilbage og starter på studiet, vil jeg være præcist samme sted næste år, som jeg er nu. Hvis ikke jeg har det værre.

Så i stedet for at være bange for, at jeg ikke kan få det til at hænge sammen økonomisk… Selvom at jeg ikke kan se hvordan det skal fungere…. så må jeg stole på min mavefornemmelse. Min mavefornemmelse, som siger at lige nu sker der noget vigtigt. Der sker noget, med større mening. Jeg slipper kontrollen og prøver at styre mit liv, og accepterer at livet ikke er en køretur på skinner, men en tur ned af den vilde å.

Den vilde å fyldt med strøm. Hvis man prøver at ro mod strømmen så bliver man udmattet. Men hvis man prøver at styre med strømmen, er der faktisk håb for at du finder frem til en udmunding, hvor vandet igen er roligt.

Så det vælger jeg – naivt nok. Jeg vælger simpelthen at gøre det, som jeg er bange for, men som jeg føler er rigtigt.

Jeg har valgt at jeg skal bruge det næste år på at finde ro. Finde mig selv. Sadle om. Sarah 2.0..

Hun bliver indviet d. 1/10-2017

Fortsættelse følger.

Hvis du vil høre mere fra mig, kan du følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg – jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her eller send mig en mail på stto@itu.dk.

 

Leave A Reply

* All fields are required