Personlige oplevelser med stress: “Jeg sagde faktisk ja til mange ting uden at mærke, at korthuset var ved at falde sammen” – Linda, 44 år.

Jeg er igang med en serie, som handler om hvor udbredt stress er. Tidligere har jeg bragt to indlæg i samme serie.  Denne serie består af nogle personlige beretninger om folks oplevelser med stress – hvordan de oplevede stress, hvad de gjorde for at få det bedre, og deres råd til de folk derude, der dealer med eller er pårørende til en person med stress. Dagens indlæg er skrevet af Linda, som er 44 år.

Jeg hedder Linda

Jeg er 44 år, bor i Rødekro nede ved Syd- og Sønderjylland, og er enlig mor til to børn på 12 og 15 år.

Første gang jeg gik ned med stress og efterfølgende depression var for 10 år siden hvor jeg arbejdede som pædagog i en børnehave. Børnehaven jeg arbejdede i var en del af et helt børneunivers, hvor de første to der gik ned med stress var afdelingslederen i Skolehuset og afdelingslederen i Børnehuset. To af mine kollegaer fandt job anden steds for at undgå, at gå ned med stress. Så medens der blev ansat nye kollegaer stod jeg for en del af styringen i selve børnehaven, også vagtplanerne, plus to små børn og huset derhjemme. Efter at mine nye kollegaer var kommet godt ind i huset sagde jeg ja til at tage Praktikvejlederuddannelsen plus ja til efterfølgende at have en studerende.

Jeg sagde faktisk ja til mange ting uden at mærke, at korthuset var ved at falde sammen, hvilket den også gjorde til sidst.

Jeg var her sygemeldt med stressrelateret depression i syv måneder.

Jobtræning med stress

Jeg kom i noget jobtræning i en god børnehave hvor de ansatte var meget søde og forstående. Det var ret hårdt i starten, men efterhånden gik det fint fremad. Tror jeg var der ca. et halvt års tid. Jeg søgte så arbejde som Skolepædagog hvor jeg både skulle være i skoledelen plus i SFO – delen. Det gik rigtig godt det år, hvor jeg desværre kun var vikar og måtte søge noget andet. Det gik godt flere år frem hvor jeg blev bedre til, at passe på mig selv. Og jeg blev også bedre til, at sige nej.

I stressens kløer igen

Her 10 år efter er jeg atter gået ned med stress, men tror det er pga. flere faktorer de sidste fire/fem år tilbage hvor min daværende mand fik den dødelige sygdom ALS, hvor kroppen gradvist lammes og hvor den ramte til sidst skal have hjælp til det hele. Det var nogle hårde år, hvor jeg stod selv meget mange ting.

Jeg blev for 1 ½ måned siden sagt op grundet mit stress. Jeg arbejdede atter i en børnehave hvor der var meget travlt, ingen pauser, og så var jeg gået fra 32 timer om ugen op på 35. Det gik slet ikke til sidst. Sidder nu og nyder roen herhjemme i mit hus plus den kvalitetstid, jeg længe har manglet at kunne have med mine børn.

Jeg er efter knap to måneders sygemelding blevet raskmeldt igen. Jeg føler også at jeg fint kan starte op i noget arbejde. Det skal bare være få timer her i starten.

Stress lærdom

Det særlige ved stress, mener jeg vel er, at man bliver bedre til at passe på sig selv. Selvfølgelig har jeg kunnet bande den langt væk fordi den begrænsede mig i så mange ting. Dog har den også gjort mange gode ting. Jeg er blevet bedre til at hvile i mig selv, slappe af og passe på mig selv plus nyde den tid jeg har med mine børn.

Mine pårørende havde både forståelse men også svært ved at forstå nogle ting omkring mit stress. Specielt familien kunne have lidt svært ved at forstå, når jeg sagde fra eller når jeg ikke var så glad/snaksalig. Men ellers syntes jeg generelt at både venner og familien har været forstående.

Det som mest har hjulpet imod mit stress er, at jeg har taget mig selv meget mere alvorligt. At jeg er blevet bedre til at sige fra, accepteret mig selv som person og stressramt, og ikke mindst mine behov.

Jeg har herunder lært, at man skal tage sig selv meget seriøs og gøre det som man har behov og lyst til.

Et råd

Jeg vil råde en stressramt til:

  • at tage sig selv alvorligt og være så egoistisk som vedkommende overhovedet kan.
  • Lytte til sine behov.
  • Bare gøre det vedkommende har lyst til i det omfang det kan lade sig gøre.

    – Linda


Det var alt fra Linda for nu, og tak til hende for at dele hendes historie. Har du selv en historie med stress, og har du lyst til at dele den, så tag meget gerne kontakt til mig.

Hvis du vil høre mere fra mig, kan du følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg – jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her eller send mig en mail på stto@itu.dk.

Leave A Reply

* All fields are required