Hej tak fordi du er her!
Mit navn er Sarah Tenna, jeg er en kvinde i den dybe ende af mine 20’er og læser på IT Universitetet i København. Jeg har lavet denne blog fordi jeg interesserer mig for at finde det gode, glade og sunde liv.
Jeg er ikke diætist, sundhedsguru, mere intelligent eller sejere end dig. Jeg er et helt normalt menneske, som prøver at navigere rundt i sundheds og helsejunglen. Derfor har jeg oprettet denne blog, for at fortælle andre om denne rejse, om mine op og nedture. Hvad der virker og hvad der ikke gør, for mig.

Du bliver aldrig for gammel til at leve bedre

Det er let at tænke, at fordi man har levet på en bestemt måde hele sit liv, og derfor er det umuligt at ændre det. Og til det vil jeg bare sige, nej, sådan er det ikke. Du har altid et valg, og du har kun et standpunkt til du tager et nyt. Du kan faktisk ændre dit liv til det bedre, den dag i dag!

Denne blog er fyldt med tips og tricks, opskrifter, måder at spise på, tankeændringer der kan give dig et bedre liv. Jeg håber at du kan bruge dem til noget, og husk! Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør det lykkelige liv heller ikke. Vejen kan være lang og til tider hård, men hvis du kæmper – skal du nok nå dertil!

Hvis du læser med, må du meget gerne smide mig en kommentar. Hvis du ønsker et samarbejde eller har spørgsmål kan du også sende mig en mail på stto@itu.dk