Livs update – 5 måneder efter sygemelding med stress

Sygemelding med stress update

Mig og min sygemelding: det er nu 5 måneder siden jeg blev ’sygemeldt’ med stress. Det vil sige, at jeg gik på sommerferie på mit studie og trak stikket ud i forhold til mit firma, mine venner, al aktivitet, overskud… Det hele.

Jeg har jo løbende lavet status opdateringer, for at fortælle ærligt om, hvor jeg er i mit forløb, hvilke ting går godt, hvilke der går ad h******* til.

Hvor meget kan ske på 5 måneders sygemelding

Hvis man har fulgt med på bloggen i noget tid så ved man, at jeg har haft gode og dårlige perioder igennem min sygemelding. Hvis jeg skal være helt ærlig, selvom det ikke altid blev afspejlet her på bloggen, var der i et langt stykke tid flere dårlige stunder end gode. Det var sådan, at de gode stunder var dem, hvor jeg ikke havde selvmordstanker og ikke tænkte, at det aldrig ville blive bedre. Det er altså dét som var de gode dage.. Det er ikke et særlig højt højdepunkt.

Jeg forstår godt hvis nogen tænke; gud Sarah, hvis du havde det så dårligt, hvorfor fanden gik du ikke til en læge eller fik noget hjælp. Og sandheden er, at det gjorde jeg. Jeg fik taget test hos lægen, som viste at der var intet galt med mig. Jeg troede ikke på det, så jeg betalte for en anden mere dybdegående test, som viste at jeg havde masser af fysiske mangler. Jeg blev, først efter 3 måneders sygemelding, henvist af min læge til et udredningsforløb i psykiatrien. For at gøre en meget lang og ubehagelig historie kort, så er det først nu, over to måneder senere, at jeg faktisk har været til den første rigtigt afklarende samtale på den rette afdeling, som behandler belastningsreaktioner.

Og der er – per deres egen udtalelse – stadig lang ventetid, før jeg faktisk kommer i behandling. Der skal derfor ikke ligges fingre imellem, at jeg synes at vores psykiatriske faldskærm er ueffektiv og upålidelig. Det er naturligvis ikke nødvendigvis vores behandlere’s skyld, men det er bare et faktum at vores sundhedssystem er økonomisk og tidsmæssigt presset. Men mere om det en anden dag, når jeg er længere ude og har mere overskud.

Jeg er heldig

Jeg er rigtig glad for at jeg har en fantastisk kæreste, nogle fantastiske venner som har været der, samt en fantastisk familie – for uden dem havde jeg ikke siddet her idag. Det er faktum. Herudover har det også hjulpet mig meget, at jeg startede til hormonforløbet – så jeg kunne få nogle redskaber til at hjælpe mig selv, nu når jeg ikke kunne blive hjulpet af min læge eller psykiatrien.

Jeg har fortalt meget om kosttilskud og hvad de har gjort for mig. Dels så har jeg prøvet alle de ting, fordi jeg simpelthen har haft det elendigt. Og da jeg ikke kunne få hjælp at systemet, måtte jeg hjælpe mig selv. Hvilket egentlig også er en del af grunden til at jeg har startet den her blog. Fordi jeg VIL være rask, og jeg vil gøre hvad fanden der står i min magt til at komme ud af det hul, som stressen har været. Og jeg ved at der sidder mange derude som, ligesom jeg, har følt sig hjælpeløse. Som bare gerne vil være raske. Som ikke bliver set eller hørt af vores læger, eller psykiatrien, eller hvem de nu rækker ud til.

Status på sygemelding er…

Jeg er stadigvæk sygemeldt. Og jeg er ikke rask. Jeg er ikke engang tæt på, hvis jeg skal være ærlig. At deltage på kursusdagen til hormonforløbet bare en enkelt dag om måneden dræner mig for energi i flere dage efter. Også selvom jeg elsker det.

MEN, jeg kan være i mig selv igen. Jeg kan faktisk slappe af og nyde en film. Jeg kan gå en tur uden at være overvældet af negative tanker. Jeg kan begynde at føle, at det nok alt sammen skal gå, og alting går i den rigtige retning. Jeg kan tage på en date med min kæreste, uden at pludselig blive sur eller ked af det uden grund. Vi kan faktisk, for første gang i 4 måneder, være kærester. Nyde hinandens selskab. Gå flere dage, ja faktisk uger uden at skændes. Og det, for mig er fantastisk.

Det bliver bedre

Så selvom det har været en kamp at komme hertil, så kan jeg for første gang i 5 måneder trække vejret. Jeg er bekræftet i at de ting jeg gør, den mad jeg spiser, de kosttilskud jeg tager – de virker. Jeg taber mig ikke, og jeg kan ikke længere tåle kaffe, jeg får det dårligt hvis jeg spiser pasta… Men for første gang taler min krop klart og tydeligt til mig, og jeg lytter.

Jeg forstår at, at min krop har beskyttet mig – og det gør den stadig. Den ved at der ikke er overskud eller ro på, og derfor er det ikke vigtigt for min krop at tabe sig. Hvad der derimod er vigtigt er, at heale sig selv. Og derfor siger den klart og tydeligt til mig, det der kaffe, det har du ikke godt af. Det der pasta, det skal du lade være med at spise. Og så siger jeg ‘Okay okay, du behøver ikke at råbe.. Men så gør jeg hvad du siger!’… Selvom, jeg savner kaffe. Og pasta. Og chips med dip. Men det er okay, det er ikke det jeg har brug for lige nu.

Det var alt fra mig for nu. Er du sygemeldt? Hvordan går det dig? Er du interesseret i kosttilskud, man kan tage mod stress og depression kan du læse mere om dem her.

Hvis du vil høre mere fra mig, kan du følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg – jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her eller send mig en mail på stto@itu.dk.

Leave A Reply

* All fields are required