Kosttilskud mod stress, depression og andre negative tilstande

kosttilskud, antidepressiv, oplevelse

Alle der kender mig ved, at jeg spiser MANGE kosttilskud. Især nu, for at behandle mit stress og tidligere for at modvirke depression og angst – som jeg heldigvis er helt fri fra nu.

Allerede da jeg begyndte LCHF livsstilen, begyndte jeg at tage en del kosttilskud. Dette gjorde jeg, fordi når man ikke kan få sindssygt mange kulhydrater ind, kan man godt mangle nogle ting i sin kost. Vitaminer, elektrolytter osv. Derfor var det meget nærliggende for mig, at prøve at behandle min stress med – kan du gætte det? Ja, nemlig, kosttilskud! Dels fordi jeg helst undgår al form for klinisk medicin, hvis jeg kan komme uden om det. Dels, fordi jeg mener at kroppen simpelthen bare har bedre af at man prøver at supplere kroppens eget ønske om homostase og balance, på en naturlig måde… frem for at maskere symptomer på ubalancen der findes i ens krop..

Men alle der går lidt op i kosttilskud, ved også at det er en værre jungle at finde hoved og hale i hvilke kosttilskud der virker mod hvad. Jeg har selv prøvet mange forskellige kosttilskud som burde have en postitiv indvirken mod stress, hvor jeg faktisk oplevede en forværring i min tilstand.

Derfor er det selvfølgelig ikke en one size fits all model. På grund af mine oplevelser tænkte jeg, at jeg ville lave en lille oversigt til dem af jer som overvejer at supplere jeres krop med kosttilskud. Den her liste indeholder kosttilskud og urter (og eksempler på, hvor man kan købe dem. OBS! Dette indlæg er IKKE sponsoreret.) som eftersigende skulle have en positiv effekt på stress, depression og andre negative tilstande. Herefter vil jeg skrive lidt om min egen oplevelse af kosttilskudet. Jeg håber i kan bruge det!

De testede kosttilskud

Affiliatelinks forekommer ved nogle af de anbefalede produkter. Jeg står 100 % indenfor forhandlerne, og jeg anbefaler kun dem, som jeg selv har handlet produkterne hos.

L-Tryptofan

Tryptonat set hos Netspiren – skal tages før man skal i seng – hjælper også på søvn.

L – Tryptofan købes også hos Bulk Powders – det er rent pulver og doseres efter behov – det er den jeg selv bruger.

L – et i L – Tryptofan betyder, at produktet er naturligt. Tryptofan er en aminosyre som bliver omdannet til  5htp – som bliver omdannet til seratonin. Tryptofan kan findes naturligt i blandt andet kød og nødder. Hvis man dog er løbet ind i stress, angst eller har fået depression, kan vi derfor booste vores krop, så den har mere af denne vigtige aminosyre, og altså kan omdanne mere seratonin.  For at tryptofan kan blive omdannet til 5htp skal vi bruge tilstrækkeligt med B vitamin – så vær opmærksom på, om du har nok af dette selv, eller om du også skal supplere med B vitamin. Tryptofan skulle, udover at forøge vores seratonin niveau, også hjælpe til en behagelig søvn.

Min oplevelse: Jeg har selv taget tryptofan i lidt over to uger, og har slet ikke haft nogle angstanfald siden jeg startede! Forinden kunne jeg godt få angst lignende tilstande et par gange om ugen. Derfor er der altså sket en markant bedring i mit humør siden påbegyndelse af tryptofan supplementet.

5HTP

5htp

5htp hos medicindo.

5htp står for 5 hydroxytryptofan- og er det næste step i produktionen af serotonin. Derfor er det dobbelt op på bonuspoint, hvis man både tager tryptofan og 5htp. Vi bruger derfor 5htp til at stabilisere humøret. 5htp har vist at være lige så effektivt, som antidepressiv medicin.

Min oplevelse: Jeg har brugt 5htp i en måneds tid – men det er måske et af de supplementer som jeg har været lidt skødesløs med at tage til dagligt. Jeg syntes at få en lille bedring, men først da jeg supplerede både med 5htp – men især tryptofan – kunne jeg mærke den største forskel.

Perikon

Perikon fra Solaray – fås blandt andet hos Netspiren. Solaray er generelt set et rigtig godt mærke, hvis du er på udkig efter vitaminer og kosttilskud.

Perikon er en urt, som er kendt som ‘det grønne svar på den antidepressive pille’. Det er ikke nogen hemmelighed, at antidepressiv medicin ikke er en langsigtet løsning mod depression. Perikon er kendt for at kunne modvirke let til moderat depression – uden de bivirkninger, som findes i de antidepressive midler. Herudover er naturlægeproduktet til at købe i håndkøb i Danmark – og det er jo dejligt.

Min oplevelse: Jeg kender mange, som har brugt perikon mod depression – med stor held. Dog skal jeg ærligt indrømme, at i den måneds – til halvanden måneds tid jeg brugte det, havde jeg ingen effekt. Jeg var måske endda lettere til angst, end jeg følte jeg har været tidligere. Jeg har undersøgt på nettet, hvordan Perikon skulle virke ift. angst – og kan finde masse af positive personlige oplevelser hvor perikon er brugt mod depression, men altså ikke angst. For at opsummere, jeg følte ikke at jeg kunne mærke nogen bedring under brugen af perikon. Jeg doserede ift. den anbefalede dagsdosis som blev brugt i de tyske forsøg med perikon, som viste at denne havde effekt på depression.

OBS. Perikon virker først optimalt efter 3-4 ugers tid.

Safran / Viva pillen

Jeg har allerede skrevet et langt indlæg omkring min test af Safran pillen Viva. For at kort opsummere her, så testede jeg produktet i en periode på omkring to måneder. Jeg havde lidt bedring i perioden, men kunne ikke vurdere om det var på grund af produktet eller om jeg bare generelt havde det bedre. Da jeg stoppede med at bruge produktet, følte jeg ikke at jeg fik det værre. Jeg har hørt om folk som har haft helt vildt gode resultater ved brugen, men den kan jeg desværre ikke medskrive mig. Herudover er produktet helt vildt dyrt – og jeg tror pengene er bedre givet ud ved at tage f.eks. tryptofan – som også er meget billigere.

Ashwaganda & Rosenrod

 

Forhandles blandt andet hos Netspiren.

Ashwaganda og rosenrod er, ligesom perikon, urter. Disse urt kan klassificeres for adaptogeniske – hvilket betyder – at de skulle tilpasse sig i den enkeltes krop, og give én præcist hvad man behøver. Om det så betyder, om man mangler energi, at stresse ned, finde fokus, positivitet – you name it. Disse urter er især kendt indenfor binyretræthed, for at kunne hjælpe binyrerne og skjoldbruskirtlen med at stabilisere sig selv.

Min oplevelse: Da jeg begyndte at tage ashwaganda følte jeg meget hurtigt, at min stress blev forværret, og min angst blussede op. Ligeledes skete det samme, da jeg prøvede rosenrod af. Dette, ifølge min biopat, kunne skyldes at disse urter simpelthen giver mere energi. Men da jeg i mit stressforløb aldrig har følt mig ‘drænet fra energi’ – kun overgearet, uden evne til at slappe af mentalt, gjorde disse urter det simpelthen værre. Det er selvfølgelig rigtig træls, når at det faktisk er disse som burde hjælpe imod stress – desværre virkede de ikke sådan for mig

Opsummering

Jeg har igennem min stress periode prøvet mange forskellige kosttilskud. Generelt oplevede jeg ved mange af disse ingen effekt, eller faktisk, at min angst blev forværret, når jeg tog tilskuddet. De eneste to ting, jeg har haft en positiv effekt af, er tryptofan samt 5htp.

Da jeg hurtigt fandt ud af at jeg ikke kunne tåle ashwaganda og rosenrod, har jeg to  (næsten) hele beholdere med disse kosttilskud. Selvom at de ikke virkede for mig, betyder det ikke at det ikke kan virke for en anden, så hvis der er nogen derude som har lyst til at prøve en af de to gratis, kan i henvende jer her, og så kan jeg sende dem til jer! 🙂

Hvis du vil høre mere fra mig, kan du følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg – jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her eller send mig en mail på stto@itu.dk.

 

2 Responses

  1. Mie
    Svar
    14 december 2017 at 1:03 pm

    Jeg faldt tilfældigt over dit indlæg her, da jeg søgte på kosttilskud mod stress og depression. Jeg er meget interesseret i at prøve L-tryptofan og 5htp, men når jeg læser om det pulver du skriver du bruger, anbefaler de ikke at man bruger det sammen med andre tilskud som fremmer serotonin? Det undrer mig lidt.
    Jeg håber på snarligt svar, da jeg SÅ gerne vil ud af den her trælse bobbel:(

    • Sarah Tenna
      Svar
      14 december 2017 at 4:30 pm

      Hej Mie, det er rigtigt at man ikke bør bruge det sammen med seratoninfremmende medicin. Så det vil sige antidepressiva – men du kan sagtens bruge det sammen med 5htp. Jeg ville være lidt mere påpasselig med at bruge det sammen med perikon f.eks, da de virker på forskellige måder, men 5htp og tryptofan er naturlige dele af samme process 🙂

Leave A Reply

* All fields are required