Hvilke kosttilskud tager jeg – og for hvad

Her på bloggen har jeg allerede skrevet en smule om kosttilskud. Blandt andet om, hvilke kosttilskud man kan tage for stress og depression.  Der har dog været en smule interesse i, hvilke andre kosttilskud jeg tager og for hvilket, og derfor tænkte jeg at jeg ville dele dette med jer.

Jeg har fået sammensat min kosttilskud -plan af Chloe fra Curra Me. Denne plan er sammensat på baggrund af mine egne individuelle mangler på baggrund af en test, jeg har fået lavet hos Chloe. Der er derfor nogle ting som er helt specifikke for mig. Til gengæld er der også mange af de ting jeg tager, som de fleste ville have godt af. Derfor deler jeg nu hvilke kosttilskud jeg tager, samt forklaring af hvad disse gør. Så kan i forhåbentligt blive inspirerede til at selv ‘uppe’ jeres kosttilskuds game!

Sarah’s kosttilskud -plan

Disse er de kosttilskud jeg tager dagligt – hver dag. Nogle af dem, flere gange om dagen! OBS: Kosttilskud kan selvfølgelig ikke erstatte en sund og varieret kost (det kan du få mit bud på her). Kosttilskud er ikke magisk og selvfølgelig er der ting, kosttilskud ikke kan behandle – men de kan supplere en ellers sund livsstil og give dig et skub i den rigtige retning, hvis du oplever ubalancer ligesom jeg.

Alle disse kan købes igennem Curra Me hvis man er klient hos dem. Da en del af jer, nok ikke er det, så har jeg også vedhæftet links til hvor man kan købe dem. Dette er reklame links til de forhandlere, jeg selv bruger mest, nemlig HelsehelseMedicindo og Bulk Powders. At det er reklame links betyder at jeg tjener en lille procentdel af det, hvis du vælger at købe igennem det link, som jeg har her på indlægget. Hvis du ikke ønsker at støtte min blog her, så kan du selvfølgelig bare gå på google og finde de samme kosttilskud udenom min side. Klikker du dog og køber igennem det link jeg har her på siden, så koster det ikke mere for dig.

Jeg foretrækker disse forhandlere, fordi jeg synes det er dem der har de bedste priser. Derfor er det også til tre forskellige, fordi at det er nogle specifikke produkter jeg bruger, og ikke alle forhandles hos én forhandler. Plus er jeg også en tilbuds-hunter, så jeg går altid efter den forhandler der har de billigste priser 😉

Herudover er de fleste af de produkter jeg køber hos Bulk Powders i ren pulverform, og det er derfor lettere for mig at dosere PLUS at de tit har f.eks. 25% rabat hvis man køber for over 100 kr. Og da jeg er en nærrigmås, så elsker jeg tilbud.

Q10

Forhandles hos Medicindo for 249 for 150 stk (reklamelink). – dette er en af de dyrere kosttilskud, men Pharma Nord laver nogle top kvalitets produkter.

Disse tager jeg en del af i løbet af dagen. Q10 er en stærk antioxidant og modvirker frie radikaler i kroppen. Herudover hjælper Q10 med energiproduktionen, hvilket er den primære grund til at jeg bruger dem.

Endvidere sænker de sandsynligheden for at udvikle blodpropper og åreforkalkning. Q10 samarbejder med C vitamin og E vitamin, og derfor skal man også supplere med disse for at få maksimalt ud af Q10.

 

Mælkesyrebakterier

Forhandles hos helsehelse til 189 kr. for 180 stk. (reklamelink) 

Alle der ikke ved, at tarme er det nye sort, har levet under en sten de sidste par år. Tarme med charme, som de siger! Al spøg til side, så er vores maves velbefindende en stor del af vores fysiske OG psykiske velvære. Så altså, har man problemer med maven, af den ene eller anden art – skal man tage Probiotika. Hvis man har problemer med sindet, så skal man også tage probiotika. En stærk mave = et stærkt helbred.

 

C vitamin

Forhandles hos Bulk Powders (reklamelink) – både som piller og som pulver. Begge står til 49 kr – så det er helt op til dig hvad du foretrækker, selvom du får mere for pengene i pulveret. Pulveret smager lidt surt som citron (hvilket det skal, så det er godt!) – og det kan jeg egentlig meget godt lide, så jeg foretrækker pulveret. Det er også lettere for mig at dosere!

C vitamin er en kraftig antioxidant og hjælper med at støtte immunforsvaret, og kan virke lidt som antihistamin ved allergier. Når du tager C vitamin mindsker denne også varighed ved sygdomme! Vi kan ikke selv producere C-vitamin, og skal derfor have det ‘eksternt’. C vitamin er vandopløselig hvilket betyder, at den er ude af vores krop igen 8 timer efter vi har taget det. Det er derfor vigtigt at supplere med C Vitamin – og ofte!

 

D vitamin

Forhandles hos Medicindo – 1000 IU, 80 kapsler til 69.95 kr (reklamelink) Igen fra Pharma Nord og disse D-pearls skulle altså være det bedste D vitamin tilskud i Danmark.

D vitamin er faktisk ikke rigtigt et vitamin, men et hormon! Vildt nok, vidste du det? Vi får D-vitamin fra solens stråler – hvis vi altså ikke går direkte hjem i bad når vi har været ude i solen. Det skal nemlig have tid til at virke på vores krop! Vi skal bruge D vitamin til at optage fosfor og calcium, det støtter kredsløbet og vores mentale helbred.

 

E vitamin

 

Forhandles hos Bulk Powders – 500IU fra 65 kr. (reklamelink)

En kraftig antioxidant, som både styrker de andre antioxidanter, virker anti-age, modvirker hjertekar sygdomme og kræft (!)
Denne hjælper med at forbedrer optagelse af insulin, optagelse af T3, og bruges generelt til mange forskellige processer i din krop. Derfor er vi kæmpe fans af E-vitamin.

 

N-AC

Forhandles hos Bulk Powders fra 69 kr. (reklamelink) 

N-AC modvirker oxidativt stress. Udover dette er med til at medvirke leverens afgiftning og bliver brugt som en del af behandlingen hos patienter med leversyge.

Dette kosttilskud tager jeg, for at støtte min levers afgiftning som jeg fandt ud af igennem min organix test, at jeg har problemer med.

 

 

Alpha Lipion Syre

Fås hos Bulk Powders fra 119 kr. (reklamelink)

Alpha Lipion Syre eller Alpha Lipioc Acid hjælper til i vores energiproduktion, og hjælper på vores blodsukker og sukkertrang. Derfor, hvis man lider af cravings af nogen form eller art, så kan Alpha Lipion Syre hjælpe til her. Herudover så kan denne hjælpe med at forlænge andre antioxidanters levetid i vores krop.

 

 

Glycin

Forhandles hos Bulk Powders fra 35 kr. (reklamelink)

Denne aminosyre bruges i rigtig mange processer i kroppen, blandt andet energiproduktion. Men herudover bruges den også til lever afgiftning, samt udrensning af tarmene.

 

 

 

Chlorella

Forhandles hos HelseHelse til 130 kr. for 150 tabletter. (reklamelink)

Chlorella er en plante som virker afgiftende, modvirker forstoppelse, forbedrer immunforsvaret og forebygger mavesår. Jeg tager denne for at støtte min afgiftning, som jeg jo har problemer med!

Dette er hvad man i daglig tale kalder en superfood og har altså super mange gode kvaliteter.

 

Glutamin

 L- Glutamin (naturligt glutamin) forhandles hos Bulk Powders fra 29 kr. (reklamelink)

Jeg har allerede skrevet lidt om, hvor fantastisk Glutamin er. Glutamin virker nemlig udrensende og støtter din krop i restituering, eks. efter en hård nat ELLER hård træning. Herudover har den også en positiv effekt på vores mentale state og kan hjælpe os med afvænning af vores afhængigheder som kaffe, smøger osv.

Det er også glutamin og C vitamin vi skal støtte op med AN MASSE, hvis vi som kvinder gerne vil komme af med vores appelsinhud!

 

5htp & Tryptofan

5htp kan købes hos Medicindo til 199 kr. for 90 tabletter (reklamelink)
Tryptofan kan købes hos Bulk Powders fra 149 kr. (reklamelink)

Jeg har allerede skrevet lidt ros om 5htp og Tryptofan. Disse hjælper til i produktionen af seratonin (lykkehormonet), og specifikt Tryptofan hjælper til at forbedre din nattesøvn. Med andre ord, disse hjælper mod angst, depressions symptomer og stress. Jeg sover fantastisk og oplever ikke længere angst, efter jeg havde taget disse produkter i et par uger og kan altså varmt anbefales.

Det var mange kosttilskud

Ja, det ved jeg godt. Men det virker, og jeg har vurderet at mit fysiske og psykiske velfærd er pengene værd at investere i. Har du nogen spørgsmål i forhold til tidspunkter man skal tage diverse kosttilskud, dosering osv. må du gerne sende mig en besked, så kan jeg hjælpe så godt jeg kan 🙂

Du kan følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg. Jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her eller send mig en mail på stto@itu.dk.

Leave A Reply

* All fields are required