Hormonforløb med Curra Me! – NØJ hvor jeg glæder mig!

Jeg tvivler på at jeg er den eneste som har oplevet at ikke føle sig hørt af min læge. Desværre har jeg ofte følt sådan både under mit sidste stressforløb, men sandeligt også dette. Det er svært, når mange af ens symptomer falder indenfor kassen ’stress’, men man selv føler, at det ikke blot er dét som er på spil. Når man så føler, at man ikke bliver hørt indenfor den traditionelle lægeverden, må man ty til selvtægt. Så at sige.

For mig har det betydet at jeg har forsøgt at kurrere min stress / binyretræthed / hvad nu end der er galt med mig, med blandt andet:

Det er svært at gøre alene

Selvom at jeg er sikker på, at de initiativer jeg har gjort mig, helt sikkert har været bedre end at gøre ingenting – så synes jeg ikke at der er sket voldsomt meget på de 4 måneder, mit forløb har stået på. Jeg troede faktisk at jeg ville danse let og skønt over mit stress kolaps. Jeg havde jo prøvet det før. Jeg var godt klædt på. Jeg kendte til positiv psykolog, og ved hvor godt det kan hjælpe på stress.

Men desværre har mit kolaps faktisk taget længere tid at komme tilbage fra, end sidste gang. Jeg er overbevidst om, at det ikke har noget at gøre med hvordan jeg har grebet det an. Jeg kunne faktisk ikke have været bedre forberedt. Jeg havde alle værktøjene, syntes jeg.

I den sidste ende har jeg måtte erkende, at det bare ikke er nok at ‘klare alting selv’. Jeg får hjælp at en psykolog til det mentale rod, jovist. Men hun ser kun en lille bitte del af mig, og går ikke ind i mine symptomer. Jeg føler, at jeg mangler dén person som kan se helheden, når nu ikke jeg, min læge ELLER min psykolog kan hjælpe mig med dét.

Hormonforløb med Chloe Bjoerk!

Jeg har længe haft et godt øje til Chloe Bjoerk fra Curra Me. Jeg fandt hende første gang, da jeg undersøgte holistisk behandling og binyretræthed og siden da, har jeg overvejet at tage kontakt med hende. Efter lidt snak frem og tilbage er vi blevet enige om, at hendes hormonforløb ‘Skab en naturlig balance på 6 mdr‘ var lige noget for mig! Jeg er super spændt på alle de værktøjer jeg kommer til at lære om i det her 6 måneder lange forløb. Jeg er sikker på, at det er det skub jeg skal bruge til at komme ordentligt ovenpå igen, både med stressen.. Men også som et styrket individ med balance på hormonkontoen i -forhåbentligt- resten af mit liv!

Jeg glæder mig så meget til at komme ordentligt i gang med forløbet. Herudover overvejer jeg at få lavet en hormontest hos Chloe – for at få konkluderet for alvor, hvad der egentlig foregår med mine hormoner. Jeg har selv en mistanke om, at der er ET ELLER ANDET på færde… Men den test er bare ikke til at få sin læge til at tage.

Stofskifte problemer skaber hjernetåge

Og derfor er det jo nærliggende, eftersom mit primære symptom er hjernetåge, at der kunne være noget med mit stofskifte. Min læge har dog testet TSH – men jeg læser mange steder at denne ikke nødvendigvis viser det, hvis den er ‘lidt gal’. Flere af kvinderne i min familie har stofskifteproblemer… Så det er da pudsigt. Uanset hvad, er det da fedt at finde ud af – og hvis ens læge ikke vil hjælpe, så bliver man jo nød til at hjælpe sig selv.

Har nogen af jer prøvet at få lavet en hormon test før, og hvordan gik det?

Hvis du vil høre mere fra mig, kan du følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg – jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her eller send mig en mail på stto@itu.dk.

Leave A Reply

* All fields are required