Hormonbalance – Curra Me livsstilsændring opdatering (lige over en måned inde i forløbet)

Rejsen mod hormonbalance! Jeg tænkte at jeg ville lave en lille opdatering på, hvordan det går med at få balance i hormonerne. Jeg har tidligere skrevet om, at jeg er startet på et kursus som lærer én at få balance i hormonerne. Jeg er nu en (halvanden) måned inde i forløbet og synes allerede at jeg kan begynde at se, at der er sket en ændring.

Curra me mad

Maden vi spiser på curra me ligner rigtig meget dén jeg skrev om i mit indlæg som handlede om Anti Stress Diæt. Så heldigvis for mig, er livsstilen ikke så fjern for mig. I de første to uger var jeg blandt andet på besøg hos min familie, og der var det svært at fastholde livsstilen. For det første fordi det bare er sværere for mig at holde den strangente linje, når jeg er sammen med andre. Men også fordi det bare var lettere… og jeg elsker hvidt brød! Så de weekender, der faldt jeg af på vognen, men var solidt tilbage igen ved ugens start.

Den sidste måned, synes jeg at jeg har gjort det rigtig godt. Mine cravings er efterhånden stoppet, og jeg er slet ikke lige så fristet til at gribe ud efter en enkelt chip, når min kæreste sidder og mæsker mig. Og det er jeg fandeme stolt af!

Min største udfordring er alkohol. Så snart der kommer lidt indenbords, så har jeg svært ved at kontrollere mig ift. madvarer. Dette fik jeg især mærket her i weekenden hvor jeg kom, meget fuld efter 4 øl, hjem og begyndte at lave en ordenlig skålfuld pasta med tomat sauce.

Mit fokusområde er derfor at skære ned på alkoholen – og prøve at se, om jeg ikke kan holde mig i skindet i forhold til ‘forbudte’ madvarer. Især ko-ost, det er virkeligt svært for mig at undvære. Til gengæld har jeg ikke fået det så meget igen. Men jeg håber at jeg kan slippe det helt på et tidspunkt.

I forhold til ‘tilladt’ mad, som jeg tror jeg skal være obs på, så er det tørret frugt, som er blevet fast gæst til min aftensnack med nødder. Men rom blev ikke bygget på en dag!

Vægttab

Jeg har måske tabt mig en lille smule siden forløbet er startet – en lille smule! Men jeg synes at fedtet SIDDER bedre på en måde, som er lidt svært at forklare. Det ser bare mere rigtigt ud, på en måde. Men jeg er sikker på, at jeg spiser på en måde som er god for mig, og det kommer også til at vise sig på min krop. Med tid! Tillid, tro og tålmodighed.

Stress

Jeg synes at jeg føler, at min stress er blevet løbende bedre her den sidste måneds tid. Dog har jeg følt mig lidt ekstra ramt her de sidste par dage. Min hjernetåge er desværre nok det samme. Men jeg er begyndt at tænke anderledes om den. Jeg kan stadigvæk mange af de ting jeg kunne før. Jeg kan måske ikke klare de svære opgaver, og kan ikke klare noget jeg ’skal’. Men jeg har overskud til at lave ting, se mine venner uden problemer, tage ind til byen og lave ting – som jeg ikke har kunnet problemfrit i så mange måneder. Så det går langsomt, men langsomt i den rigtige retning. Så på den måde kan man sige at jeg har fået mere hormonbalance – fordi cortisol ikke virker til at være lige så dominerende længere.

Bedre vaner

Hvor jeg bestemt har plads til forbedring er på mit hverdagsliv. Det er selvfølgelig rigtig fint at jeg har fået mere overskud. Men jeg håber at i de næste par uger, at blive bedre til at fokusere på at få mediteret. Og få gået en tur hver dag. Når jeg begynder at føle mig klar til det, vil jeg også gerne starte på en rolig form for motion som yoga eller svømning.

På fredag har jeg møde med Chloe, da jeg har fået taget Organix testen. Her finder jeg forhåbentligt ud af, sort på hvidt, hvordan jeg skal få balance i hormonerne.

Har du selv overvejet at få lavet sådan en test, eller har du fået det tidligere? Var det informativt? Del endelig din historie 🙂

Hvis du vil høre mere fra mig, kan du følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg – jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem enten på min facebook, send mig en besked på instagram, læg en kommentar på indlægget her eller send mig en mail på stto@itu.dk.

 

Leave A Reply

* All fields are required