Guide: Sådan begynder du at spise sundere med nogle få ændringer

De fleste har et ønske om at blive sundere. Især her i Januar hvor vi er begyndt et nyt år kan vi føle, at alle muligheder er åbne. Vi har fået en ny chance til at lave om på de ting i vores liv, som vi gerne vil ændre.

Men for mange, forbliver det ved tanken om, at man skal være sundere – mest af alt fordi det er uoverskueligt. Det er svært at ændre sine mønstre, sine vaner, sin måde at tænke på. Grunden til dette er, at for det meste, er vi sgu lidt dovne. Når hverdagslivet begynder, så falder man ofte tilbage på nogle bestemte opskrifter, fordi det er let.

Men selvom at det kan føles som en stor mundfuld at ændre sine vaner, er det bestemt ikke umuligt. Derfor får du mine tips til små ændringer du kan lave, for at få en stor ændring i din sundhed, din vægt, din krops velbefindende og din hud.

1. Accepter at du ikke kan ændre alt på en gang

Først og fremmest vil jeg ikke sige til dig, at du skal ændre alle dine vaner og dårlige madvaner på en gang. Vælg et område af gangen som du gerne vil fokusere på, og skær én ting ud af gangen, som du gerne vil slippe af med. Vær sød ved dig selv. At blive sundere tager tid, og du skal sætte dig selv delmål hen ad vejen, som du kan overholde. Sådan får du en følelse af success.

2. Stop med at bestille mad udefra

Det første skridt hen imod at blive sundere, er at lave det mad, du ville have bestilt udefra, selv. Det vil sige, det er okay, hvis du gerne vil have en burger – hvis du laver det hele fra bunden. Og når jeg siger fra bunden mener jeg selvfølgelig også bolle, ketchup, mayo etc.

3. Skær sukker væk

Man kan sagtens være en type, som ikke spiser chokolade, slik, is, kage og alle de ting, vi sammenkæder med sukker – og stadigvæk spise en masse sukker. Sukker er simpelthen roden til alt ondt, hvis vi skal være sundere. Vores blodsukker har ikke godt af det, det får vores insulin til at stige, og får os til at tage på. Derfor, hvis vi skal være sundere, så skal vi altså skære sukker ud. Det betyder at vi skal læse bag på alle de ting vi køber ind, og indeholder det en form for sukker, så køber vi det ikke. Og det betyder ting som ketchup, sennep, krydderblandinger, etc.

Dem skal du til at lave selv!

4. Spis flere (økologiske) ovenjords grøntsager

Denne her er nem nok. Når du handler ind skal du blot gå efter at købe en masse af de grøntsager som vokser over jorden. Tænk på, at du skal have 1 kg grønt i løbet af dagen. Yep, jeg sagde 1 kg. Og disse skal helst være fra grøntsager, der kommer over jorden. Det vil sige – vi bytter kartofler og ris ud med eksempelvist blomkål og brokkoli. Alle grøntsager skal være økologiske, så det ikke er forgiftede grøntsager, vi spiser.

5. Find 5 hurtige, lette og sunde opskrifter

En af tingene der gør det svært at spise sundt er, at vi hurtigt falder tilbage på de hurtige, lette opskrifter. Derfor skal der byttes ud – og jeres ‘lette’ opskrifter skal simpelthen byttes ud med nogle nye. Hjemme hos os, er vores lette go to opskrifter, disse grøntsagswraps som vi fylder med eksempelvist hjemmelavet pulled turkey eller spicy hakket oksekød. Og en masse grøntsager. Når man først har købt basis ingredienserne ind (nøddemel – vi bruger mandelmel) og / eller kokosmel, så kan man hurtig få lavet opskriften. Så laver vi gerne så vi har wraps til et par dage. Herudover laver vi også tit denne opskrift med karameliseret hvidkål fra Madbanditten. Herudover laver vi også tit en hel kylling, hvor vi så gemmer benene til at koge boullion på – det er også smadder sundt.

6. Ingen forproduceret mad + vælg økologisk

For at blive sundere hjælper det, at man undgår forproduceret og ikke økologisk mad. Det vil sige, så meget som du kan komme til det, så vælg økologisk mad. Undgå ting som er produceret af andre, det vil sige færdigretter, pasta, brød, hvide ris, kød med marinade… Vælg din mad i den reneste, uændrede form du kan komme til.

Det var et par skridt imod at blive sundere

Når du så engang har taget disse skridt og føler at du er klar til at tage skridtet videre, kan du læse mit indlæg omkring hvad jeg spiser for at få inspiration til hvilke ændringer du mere kan tage for at blive sundere. Herudover kan du spise efter anti stress diæten jeg har skrevet om, for at balancere dine hormoner.

Vil du høre mere fra mig så kan du  følge mig på facebook hvor du kan abonnere på alle mine nye indlæg. Jeg vil være super glad for at have dig med i sundhedsrejse-familien 🙂

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så smid dem endelig i slutningen af indlægget. Du kan også sende mig en besked på instagram. Du er også velkommen til at sende mig en mail på stto@itu.dk.

Leave A Reply

* All fields are required