CBD olie – så har man vel også prøvet det med

cbd olie, hemp oil

Nu har jeg så også prøvet CBD olie! Som jeg har skrevet om her på bloggen, har jeg prøvet lidt forskellige ting, for at supplere min krop og mit sind på bedst mulige måde for at komme ud af stress.

Vi er nu 4 måneder inde i forløbet og indtil videre har jeg prøvet ting som

Safran kosttilskud

En fornuftig diæt

Positiv psykologi

Jeg har det bedre end i starten, selvfølgelig. Men jeg er ikke på nogen måde dér, jeg havde troet eller håbet jeg ville være efter 4. måneder.

Jeg opgiver aldrig!

Jeg har mobiliseret forskellige ting i mit liv, som nævnt tidligere, som jeg bliver ved med for at hjælpe mig selv mod at få det bedre. Blandt andet går jeg på Curra Me’s hormonforløb hvor, jeg skal lære at leve og understøtte min krop, så jeg kan få ro og balance på hormonerne. Herudover skal jeg også have lavet deres organix test, for at finde ud af hvad min krop mangler – og måske få besvaret, hvad min krop har brug for, for at jeg får det bedre.

Imidlertid er jeg blevet anbefalet at prøve CBD olie.

CBD olie – eller – cannabis olie

Hvis du ikke før har hørt om CBD olie, så er der altså tale om cannabis olie. Ikke den sjove slags, man bliver skæv af, men den slags som er kendt for at hjælpe mod alverdens sygdomme. Depression, angst, psykosomatiske problemer, kræft, you name it. Det er næsten for godt til at være sandt! Ikke desto mindre er det noget, som der bliver snakket om på vidt og bredt. Selv DR har lavet en dokumentar om danske Moffe, som solgte medicinsk cannabis olie. Det er dog ikke ham, jeg har købt min af 😉

CBD olie er som det er nu, altså ikke lovligt at bruge i Danmark. Så må vi jo håbe at politiet ikke pludselig står og banker på min dør!

Men uanset hvad, mange har haft gavn af at bruge denne olie – så hvis dette kan hjælpe mig mod at få det bedre, så er jeg villig til at gøre hvad som helst. Jeg har nu brugt olien i tre dage, men kan ikke mærke synderlig forskel. Men det ville også være mærkeligt, så hurtigt.

Jeg er spændt på at se, om olien kan gøre noget godt for mig, og jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdateret på min oplevelse.

Har du prøvet CBD olie? Hvordan virkede det for dig?

Leave A Reply

* All fields are required