Author: Zoey Noémie

Hej alle kære læsere, jeg har desværre fået et tilbagefald med stress. Som jeg nævnte i min sidste statusopdate så har de sidste par måneder (og især den sidste) været lidt af en mundfuld for mig. Jeg har taget for meget for munden så at sige. Det har simpelthen haft den konsekvens, at jeg har lidt et tilbagefald i min rejse ud af stress. Det er intet alvorligt og sker uden tvivl for mange i deres process. Jeg kan blot mærke, at nogle af mine stress symptomer som egentlig var smuttet deres vej, er kommet igen. Især kan dette mærke på min overskudskonto.

Så er det vel på tide med endnu en stress update. Dagens update bliver ret personligt, men sådan skal det jo være, hvis man skal have en blog omkring stress og prøve at give et ærligt indblik. Det er 8 måneder siden at jeg gik ned med stress. 8 måneder! Hold nu kæft. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det møg ubehageligt at lave de her status updates. Hver gang må man se sig selv i øjnene og måle sig selv. Man tæller. Og spørger sig selv 'kan det virkelig være rigtigt'. 'Sidder jeg stadig her, og er sygemeldt med stress, efter 8. måneder?'. En ting er, at jeg ikke kunne starte på studiet nu, selv hvis jeg var klar, da jeg ikke mangler nogle fag der forekommer dette semester. Men selv hvis jeg gjorde, havde jeg ikke klaret det - og det må jeg jo se i øjnene.

Hvad fanden er oxidativt stress, tænker du nok. Det kan jeg godt forstå, og sådan havde jeg det også indtil for små to måneder siden. På det tidspunkt fik jeg svaret tilbage fra min Organix test. Til den samtale med Chloe, blev jeg meget bevidst om, hvilken effekt oxidativt stress kan have for ens krop. Sagen er den, at min lever har det helt ad helvedes til, rent ud sagt! Som Chloe forklarer det, så har min krop været udsat for meget oxidativt stress - som er alt den stress der kommer fysisk "udefra".  Det er den slags stress som opstår i kroppen når der er ubalance mellem oxidanter og antioxidanter, og der dannes frie radikaler. Det kan for eksempel være stort alkoholforbrug, medicin, tobak og andre skadelige stoffer.

De fleste har et ønske om at blive sundere. Især her i Januar hvor vi er begyndt et nyt år kan vi føle, at alle muligheder er åbne. Vi har fået en ny chance til at lave om på de ting i vores liv, som vi gerne vil ændre. Men for mange, forbliver det ved tanken om, at man skal være sundere - mest af alt fordi det er uoverskueligt. Det er svært at ændre sine mønstre, sine vaner, sin måde at tænke på. Grunden til dette er, at for det meste, er vi sgu lidt dovne. Når hverdagslivet begynder, så falder man ofte tilbage på nogle bestemte opskrifter, fordi det er let.

Dagens indlæg skal handle lidt om udvikling, og hvorfor jeg mener at det var en gave, at gå ned med stress. Igår var jeg til Curra Me's hormonforløb igen - 5 ud af 6 undervisningsgange. Wow hvor er det gået hurtigt. Igennem den tid jeg har gået på det hormonforløb der har jeg været igennem en kæmpe udvikling. Jeg er på mange områder, et forandret menneske. For at der skal ske en forandring, skal noget også ske før at du føler, at du skal forandre dig.

Så er vi over den festlige jule og nytårstid. Dette betyder at vi skal tilbage på sporet med de personlige oplevelser med stress. I dag skal vi høre fra Lise fra Lisesommerlund.dk - en blogger jeg ser meget op til! Og tænk engang, hun er lige så spændende og charmerende i virkeligheden som hun er på bloggen.

Dette er hendes fortælling.

Nyhedsbrev
Lige nu kan du få min e-bog Sundhedsguiden (værdi 99,-) ved at skrive dig op til nyhedsbrevet. Herudover sender jeg fifs til din sundhed, freebies og tilbud!
Vi sender kun mail maks en gang om ugen